Hvem

Up Hvem Hvor Hvad Priser Book Links Artikel

Velkommen

Gitte, Steen og Rajah (vores søde hund) ønsker jer velkommen i vores hus ”ISTANA”, dersom i skulle få lyst til at bo under mere private og hyggelige former, end hvad der er muligt på et hotel. Vi vil gøre vores yderste for, at jeres ophold her vil blive fuldt tilfredsstillende, hvad enten det er af længere varighed eller blot nogle få dage.

 

Hvem er vi            

Vi er et ægtepar, der efter 10 år i Malaysia, er vendt tilbage til Danmark, hvor vi har købt et dejligt hus, der nu, efter at datteren er flyttet hjemmefra, er blevet alt for stort til bare os to. I stedet for at have en fast lejer har vi fået lyst til at forsøge os med Bed & Breakfast, hvilket vi synes kunne være spændende.

Dansk og engelsk er desværre de eneste sprog vi taler flydende, men om nødvendigt kan vi nok også klare os med et meget begrænset tysk ordforråd.

Vi arbejder begge, men på forskudte tider, således at ihvertfald den ene af os normalt vil være hjemme og til rådighed, hvis I skulle ønske hjælp eller vejledning.

 

             

Istana

Vi har valgt at kalde vores hus ”Istana”, som et minde om vores dejlige år i Malaysia. ”Istana” er navnet på kongepaladset i Malaysia, og vores hund Rajah regerer som den sultan, han´s navn antyder. Godt nok er ordet palads måske lige en kende overdrevet, men efter danske forhold er det dog et hus af en betragtelig størrelse. 365 m2  gør huset til en af København´s største en-families villaer, så at udleje de 100m2 betyder ikke, at vi kommer til at bo klemt.

Huset, som er bygget i 1947, ligger i en 1685 m2 stor have i Vanløse, som er en bydel i udkanten af København. Selvom vi er tæt på centrum (3,5 km), er her alligevel fredeligt på de hyggelige villaveje, men ganske kort til offentlige transportmidler som busser og tog. 

De fleste fornødenheder kan findes i butikker indenfor gåafstand, ligesom adskillige restauranter af forskellige nationaliteter også ligger i området.