1989-14 Penang

Lang weekend på Penang

Vi har været på weekendtur til øen Penang.

Vi havde ellers besluttet os for en tur til øen Pankor, men der var ikke til at få hotel.

Vri drog afsted med flyveren torsdag aften, og landede ca tre kvarter senere. Taxaturen fra lufthavnen til hotellet tog næsten lige så lang tid, da vores hotel lå på den anden side af øen.

Vi havde valgt et hotel ved stranden fremfor et i Georgetown.

Det var dog vores hensigt at tage lidt rundt og kigge på øens mange seværdigheder, men det blev ikke rigtigt til noget. Hotellet var glimrende – selvom vi havde valgt det billigste. Det lå lige ned til stranden, og vi havde en dejlig udsigt fra vores store værelse.

En enkelt udflugt blev det dog til. En af dagene kørte vi til en sommerfuglefarm, der ikke ligger så langt fra hotellet. Det er et kæmpestort bur (som en have) med en masse planter, en lille sø og ikke at forglemme tusindvis af sommerfugle i alle størrelser og farver. Der var virkelig mange flotte eksemplarer imellem.

Gitte brød sig dog bestemt ikke om at befinde sig midt inde i en svirrende flok sommerfugle, så vi blev ikke så længe

Steen Jensen