23. februar 2022
ESPEHUS KRO ER ET 125 ÅR GAMMELT TRAKTØRSTED, SOM LIGGER MIDT I ESPELUNDEN. VI HAR MED NÆNSOM HÅND OG I RESPEKT FOR HUSET OG DETS HISTORIE PRØVET AT PILLE NOGLE AF DE LAG AF, DER MED TIDEN ER KOMMET PÅ.
ENGANG BLEV DER BUDT PÅ PØLSER, SAFTEVAND OG IS. NU BLIVER DER SERVERET ET MODERNE VERDENSKØKKEN PÅ ESPEHUS KRO. MADEN FORTÆLLER HISTORIEN OM RASMUS LUND JONASSONS ERFARINGER OG DE STEDER HAN HAR BOET OG ARBEJDET, FRA NEW YORK TIL LOMBARDIET.
INGREDIENSERNE ER GENKENDELIGE, SAMMENSÆTNINGEN NY, OG RETTERNE ER LAVET MED TANKE PÅ VELSMAG OG VELBEHAG FOR VORES GÆSTER. KOM OG NYD ET VELTILLAVET MÅLTID I DE IDYLLISKE OG NATURSKØNNE OMGIVELSER I ESPELUNDEN.
Det var rund fødselsdag i år – hele 70 år.
Da jeg ikke just mente, at det var nogen fantastisk god begivenhed, så havde jeg på det bestemteste frabedt mig nogen form for fejring af dagen.
Det holdt hårdt, men tilsidst bøjede Kirsten sig.
Det eneste jeg havde lyst til var, at Kirsten og jeg spiste en god middag på restaurant.
Vi havde ikke spist på Espehus Kro (Korsdalsvej i Rødovre) siden kroen havde fået ny forpagter for et års tid siden.
Kroen hører ikke til i den billige ende, så det er ikke et sted, vi kommer hver anden dag
Jeg ringede så og bestilte et bord til 2.
Da vi ankom, havde jeg lidt diskussion med tjenerinden om, hvor mange jeg havde bestilt til. Hun påstod, at vi havde bestilt til tre, hvilket jeg jo på det kraftigste benægtede.
Nå, det viste sig, at jg havde uret, da Lis også dukkede op.
Kirsten havde ændret min bestilling til tre.
Det var rigtigt hyggeligt, men betragteligt dyrere 🙂
FEM RETTER • 500,–
GRILLET OG LET RØGET ØRRED MED SPRØD KÅL, SYLTEDE BEDER, PEBERRODSSAUCE & PURLØGSOLIE
OKSETATAR MED RØGET VESTERHAVSOST, ROSMARIN & UMODNE FERSKNER
STEGT MØRKSEJ MED JORDSKOKKER, GRØNKÅL, PECANNØDDER & REJEBISQUE
ROKKEDAHL KYLLINGEBRYST MED GRILLET SAVOYKÅL, BEURRE BLANC & SPRØD GUANCIALE
DRØMMEDESSERT – BRIOCHE, VANILJEFRISKOST, MALTCRUMBLE, KOKOSSORBET & LUN MUSCOVADOSIRUP
Jeg fik ikke et billede af desserten, og de fleste af de andre retter huskede jeg først at fotografere, efter at jeg havde spist noget af dem.