År 2023 (71 år)

I år starter vi uden Corone-restriktioner.

Desværre har året budt på nogle dødsfald.
Først var vi til bisættelse af Christinas far, og i slutningen af februar var vi i Køge for at tage afsked med Tom Hansen – en af mine gamle ungdomsvenner.
I december måtte vi så sige farvel til Tina, efter flere år med kræft.
Puha – det er ikke sjovt.

TOM HANSEN – Farvel til en gammel klassekammerat og god ven.
Har desværre kun få billeder – Dette fra 15års alderen, hvor vi alle fik knallerter.
TINA LARSEN – Vores gode veninde gennem mange år. Altid munter og med et stort smil. Vi savner dig allerede.

Vi er kommet godt ind i det nye år, og har straks fra januar fået travlt med aktiviteter i RØDOVRE STAR CLUB. Vi kan nemlig endelig afholde klubbens traditionelle Nytårskur – efter 2 års pause.

Det er gået godt for Rødovre Star Club gennem hele 2023. Efter nogle magre år med mange Corona-aflysninger, kunne vi i år gennemføre det fulde program, som vi lagde for 2024.
Vi bruger jo en masse arbejde i klubben, så det er dejligt, at vores gæster er glade for det vi laver.

Vi måtte desværre også gå den tunge gang til dyrlægen for at få Bella aflivet.
Hun kunne ikke mere, og havde i lang tid været besværet af en cyste på halsen, der bare blev større og større.
Vi savner hende begge utroligt meget.

Heller ikke i år har vi været ude at rejse – sådan rigtigt.
Vi har dog både været et smut i Jylland og 14 dage på Bornholm.
Det kan jo også noget.

På koncertsiden ser det noget sølle ud. Der er ikke længere alle de gode koncerttilbud, som vi var blevet vant til. Især har vores yndlings spillested Portalen totalt skiftet repertoire, så det nu næsten udelukkende er hjernedød stand up og kedelige danske bands, som man kan høre alle andre steder også – hvis man gider.


Rødovre Star Club
Nytårskur

Efter 2 års aflysninger pga Corona, lykkes det endelig at afvikle Rødovre Star Clubs traditionelle Nytårskur.

Se mere fra dette arrangement ved at klikke på billedet.


Kirsten på Syweekend i Rødvig

I slutningen af februar skulle Kirsten på syweekend i Rødvig ved Stevns.

Enegtlig var det planen, at hun skulle køre selv, men da der også stod bisættelse af Tom på programmet for fredag, så kørte jeg hende derned.
Bisættelsen foregik i Køge, og det var jo sådan cirka halvvejs.

Vi kom til Rødvig i god tid, og da vi begge var sultne, så fik vi en halvdyr frokost på Rødvig Kro.
Billederne herunder er taget udenfor kroen med udsigt til Stevns Klint.


Koncert med Beast in Black

Der er endnu ikke mange koncerter på programmet. Ingen steder er der rigtigt noget, som jeg gider betale penge for at høre.

Der dukkede dog pludseligt denne koncert op i AmagerBio, med en gruppe, som jeg godt kan lide. Beast in Black, som er en finsk, ungarnsk og græsk sammenblanding, der spiller melodisk metal.
Lige noget for mig, men desværre har disse grupper det med at skuffe lydmæssigt, når de optræder live – Nu må vi se.
Lis var den eneste, som jeg kunne lokke med.

Klik på billedet for at se mere.

Stadig vinter

Vi har ikke rigtigt haft vinter med en masse sne, men vi længes da alligevel efter forår og sommer.
Så snart lejligheden byder sig, sætter vi os ud på terrassen og nyder solen og en lille Gl. Dansk.

Her er det den 8. april, og ja, vi har fået en smule sne.


Farvel søde Bella

Så måtte vi endnu engang gå den tunge gang til dyrlægen.
Nu kunne Bella ikke mere, og måtte desværre aflives.

Præcist hvad der var i vejen med hende finder vi aldrig ud af, men hun havde jo i lang tid levet med en cyste på brystet, som voksede sig større og større. Om det til sidst var den, der tog livet af hende, får vi aldrig at vide.

Bella blev næsten 13 år, og vi savner hende rigtigt meget.


Rødovre Starclub – The Scooters

Klubbens første “rigtige” arrangement i 2023 dermed gruppen The Scooters – et af de dyre bands, så vi skulle jo gerne sælge nogle billetter.

Derfor afholdes dette arrangement på Tinderhøj Skole, og du kan se mere om dette ved at klikke på billedet herunder.

Klik på billedet for at se mere


Rødovre Revyen

Rødovre Revyen er en årlig tilbagevendende begivenhed med en lille uges forestillinger på Rødovregård.

Vi har aldrig været med før, men nu var vi blevet enige med Kjeld, Annette, Annemette og Teddy om, at nu skulle vi altså se, hvad det var for noget.

Det var en meget positiv overraskelse.
Jeg har desværre ikke billeder fra forestillingen, men herunder er et par stykker fra spisning af platte før.

Rødovre Revyen har siden 1995 leveret god underholdning med stor spilleglæde af et dygtigt team.

Revyen er en traditionel revy med parodier, sange, musik, dans, monologer og masser af komik, der på satirisk vis spidder samfundet, danskerne og verden.

År efter år formår revyens frivillige talenter at forfatte, komponere og iscenesætte en samlet forestilling.

Drivkraften i revyen er medlemmernes eget engagement. Der er højt til loftet og plads til at engagere sig i alle teatrets facetter og tage medansvar i foreningen og lokalsamfundet.

Rødovre Revyen er amatørrevy af høj kvalitet. I 2008 vandt revyen Danmarksmesterskabet i amatørrevy i Juelsminde og gik hjem med priserne for ‘Bedste sketch’ og ‘Bedste tekst og idé’.

Oplev revyen, der rækker langt ud over Rødovres grænser.


Vores egern

Vi har et par egern, der holder til i vores have.

Vi har også rigtigt mange fugle, da vi fodrer efterår, vinter og forår.

Nu har det ene egern fundet ud af, at mejsekugler er en udmærket spise.


Koncert med Smokie

Det står lidt sløjt til med årets koncerter. Der er ikke så meget på programmerne rundt omkring, som er noget for mig.

Vi har dog haft billetter til koncert med Smokie i næsten et år. Da de sidste år annoncerede, at de ville vende tilbage i starten af 2023, så købte vi billetterne i samme øjeblik, som de blev sat til salg.

Se mere om koncerten ved at klikke på billedet herunder:


RSC Generalforsamling

Rødovre Star Club’s årlige generalforsamling afvikles i april måned.
Nu er klubben blevet 7 år gammel.

Klik på billedet for at se mere:


Jazz i Viften

Ja, jazz er jo ellers ikke liget vores kop te – og da slet ikke i den moderne form.

Men så faldt jeg jo altså over nogle fribilletter til en koncert i Viften/Musikskolens nye koncertsal, så pyt – lad os nu se, hvad det er for noget. Ihvertfald var det da gratis.

Vi ville have spist i Viftens Bistro, men der var lukket, så vi startede med frokost på restaurant Tave i Rødovre Centrum.

Selve koncerten mindede os om, hvorfor vi ikke plejer at gå ud at høre den slags musik. Vi holdt stand. Sad troligt og lyttede til begge sæt, men var også glade, da det endeligt var ovre. Det bliver aldrig min musik.


RSC Brian Troy

Et nyt arrangement i Rødovre Star Club.

Fuldt hus på Rødovregård til Elvis-aften med Brian Troy og Elvis on my Mind.

KLIK på billedet for at se mere


Xanders 13 års fødselsdag

Bortset fra sidste år plejer vi jo at holde Xanders fødselsdag hos os i haven. Det gjorde vi så igen i år, og vejret var heldigvis med os.

Se mere ved at klikke på billedet


Sol over Terminalen

Det er sommer, og det er det også på græsplænen ved Terminalen.

Se mere ved at klikke på billedet

Steen Jensen