2023 Bamse Jam

14. oktober 2023

Vi fik billetterne gratis – ellers ville jeg jo nok heller ikke være havnet i Herlev Medborgerhus for at høre Bamse Jam.

Leif Mølgaard, som er en slags impressario, havde inviteret RSC’s bestyrelse til en “musikoplevelse” – sikkert for at fylde lokalet lidt mere op.
Vi har booket vores ABBA-band gennem Leif, så han kunne nok godt tænke sig at udvide samarbejdet.

Nå, men det var kun Kjeld, Annette, Kirsten og mig (fik jeg at vide), der havde lyst, så vi troppede op – fuld af bange anelser.

Man kan ikke sige, at der var gjort megen stads med oppyntningen af lokalet, men selve bandet var nu overraskende godt. Ikke noget, som jeg ville betale for, men heller ikke noget, som jeg løb skrigende væk fra.

Steen Jensen