Dette var så året, hvor jag valgte at forlade CSC, hvor jeg har været ansat i 43 år.
Ved den seneste fyringsrunde besluttede jeg, at nok skulle være nok.
Det blev antydet, at jeg ikke selv ville være i fare, men jeg blev sgu så sur på firmaet, at jeg valgte selv at gå. Jeg søgte og fik aftrædelsespakken, som gjorde at jeg kunne stoppe første juli, og stadig få løn i et år. Når man nu alligevel havde i tankerne at stoppe indenfor ikke så lang tid, så var det en god deal.
Efter 6 måneder må jeg nok desværre erkende, at jeg savner arbejdet og mine gode kollegaer, men det går nok over, når foråret kommer.
Jeg starter derfor på efterløn fra 1 januar. Det får jeg så et år, hvorefter eneste indtægt er folkepensionen. Min bankrådgiver forsikrer mig dog om, at jeg sagtens kan klare mig, så det må man jo håbe, at han har ret i. Har jo en OK pensionsopsparing.
Sluttelig har jeg så sandelig også modtaget Dronningens Belønningsmedalje for lang og tro tjeneste. Så kom ikke her Laura……

Klik på medaljen for at se, hvordan jeg næsten er blevet kongelig.












































