År 2018. (66 år)

DMI havde lovet en vinter, der ville være meget koldere end normalt, hvilket selvfølgelig så er blevet det stik modsatte. I Rødovre har vi kun set ganske få snefnug, og temperaturen har mest holdt sig på plus siden. Først til sidst på vinteren oplevede vi en kort periode med frost og lidt sne.

I januar måned modtog Kenneth sit eksamensbevis efter at have gennemført uddannelsen til installatør med meget fine karakterer – Kirsten er stolt. Vi var med til receptionen på skolen, hvor beviset blev overrakt.

Med på skolen var også Kenneth og Christinas lille søn Elton, der i løbet af året også blev navngivet og inviterede til sin første fødselsdag.

Også Sarah og Thomas er blevet forældre. Lille Anton kom lidt tidligt til verden, men har det fint, og blev døbt til en stor fest.

Vores gamle Ford Focus fyldte 10 år, og begyndte at koste lidt rigeligt i lægeregninger. Med udsigten til snarlig skift af tandremmen også, så valgte vi at sige farvel, og investere i en ny. Det blev også en Focus, men denne gang på benzin. Den er vi foreløbigt meget glade for.

Sommeren i år, har været helt fantastisk. Tørt og solrigt i flere måneder, så det har været en fest. Landmændene er mindre begejstrede, men os der kan lide varme og sol har rigtigt nydt det.

Det var så også i år, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen for Rødovre Star Club som kasserer. Det har sidenhen taget rigtigt meget af min tid – både med at holde styr på regnskab og medlemmer, men også ved planlægning og afholdelse af klubbens arrangementer. F.eks. stegte jeg 3,5 meter flæskesteg til et af klubbens arrangementer, så der er udfordringer nok. Arbejdet er selvfølgelig spændende nok, men giver også mange udfordringer til min tålmodighed. Der har været lige rigeligt bøvl i bestyrelsen, så jeg har konstant vaklet mellem at synes, at det er spændende eller at jeg ikke orker mere. Nu må vi se, om jeg fortsætter efter generalforsamlingen.

Også i år har vi været til rigtigt mange koncerter. Mest Lis og jeg, da de fleste af de andre er begyndt at melde fra, når koncerten er stående.

Vi kom en del i Kulturhuset Oasen i Vanløse, hvor der ofte blev afholdt gratis musik-arrangementer (Rock i Rendestenen). Det var rigtigt hyggeligt, selvom det ofte var de samme bands, der spillede. Det er desværre slut nu, da Henrik Bryder (arrangøren) pludseligt døde.

Rigtigt mange penge er røget i diverse dyrlægers lommer. Belle lider stadig af kløe, og har været hos forskellige dyrlæger og specialister. Det ser ikke ud til, at nogen af dem kan finde ud af, hvad der er i vejen, så vi har sådan set opgivet at finde årsagen. Nu får hun indsprøjtninger hver anden måned, som forhåbentligt kan holde kløen væk. Senest har hun fået en flænge i det ene øje af en gren, så det bliver også behandlet – selvfølgelig går det heller ikke bare nemt.

Også Emil har været afsted et par gange, efter at han er kommet til skade i slagsmål med en anden kat. Først skulle et stort sår i røven behandles og senere det ene øje. Han er heldigvis frisk igen, men også det kostede en stor pose penge.

Efteråret har også været meget mildt med meget sol. Planterne i haven har haft svært ved at finde ud af det, og har stået med blomster meget længe. Først i slutningen af november er det begyndt at blive koldt. Jeg håber sandelig på en vinter ligesom den foregående – men lad os nu se.


Vælg at se årets begivenheder:

Vestvolden i januar
Kenneth nu installatør
Rødovre Star Club med
Sir Henry and his Butlers
En tur i banken
Hos Lilian og Mogens
Dropkick Murphys og Flogging Molly I Valbyhallen
Rock i Rendestenen 1.
Steens fødselsdag
Koncert med Northern Assembly
Koncert med COAST
Rødovre Star Club – Midnight
En lille køretur i Nordsjælland
Rock i Rendestenen 2.
Koncert med Nathaniel Rateliff
and the Nightsweats
Eltons navnefest
Ny bil
Mad & Glæde (Madmesse)
Koncert med guy Forsyth Band
Rødovre Star Club med
Rocking Ghosts
Xander 8 år
Tur til Arresødal
Rock i Rendestenen 3.
Vandretur på Vestvolden
Frokost med naboer
Rødovre Star Club – Bestyrelsesmøde
Tur til Kikhavn og Hundested
Koncert med The Sparks
COPENHELL
Afskedskoncert med Runrig
Sankt Hans
Tur til Karrebæksminde
Sarah fylder 30 år
Pelle store havefest
Surprisetur med Jenny og Bjarne
Frokost på Bakken
Familietur til Knuthenborg
Rødovre Star Club – medlemstur til Bakken
Antons barnedåb
Historiens sidste Rock i Rendestenen
Koncert med In Lonely Majesty
Rødovre Star Club med Chimbo’s Revival
I Dyrehaven med Erik
Tur til Tisvilde og Sølager
Efterår i haven
Elton 1 år
Rødovre Star Club med The Spacemakers
Koncert med Uriah Heep
Koncert i Kilden – Gypsy Caravan
Kirstens fødselsdag
Bakken i december
Juleaften og Julefrokost
Nytårsaften

Steen Jensen