2019 RSC Lollipops

16. marts 2019


Vi går en FANTASTISK AFTEN i møde -den 16. marts skal vi danse på bordene … Det er nemlig lykkes Rødovre Star Club at booke selveste Lollipops!

Mange af jer husker sikkert brødrene Torben og Jørgen samt deres utallige hits, som fx Sussy Moore, Lorna, m.fl. Vi lover en intim aften med en Torben Lundgreen og band i allerhøjeste gear. “Det vil ikke gå stille for sig.”

Ydermere, lægger vi selvfølgelig også ører til vores elskede husband, Rockin’ Shads, – som også nok skal få jer på dansegulvet ved første trommehvirvel …

Så velkommen i Rødovre Star Club den 16. marts til masser af gode og fede rytmer…

Sussi More

Billetsalg

Som sædvanligt får du som medlem fortrinsret til at købe din billet, da billetsalget for klubbens medlemmer starter en uge før, vi lukker op for salget til gæster udefra.
Vi tror, at der vil blive rift om billetterne, da vi allerede har fået en hel del henvendelser udefra (selv fra Sverige og Norge). Så vent nu ikke for længe med at sikre din billet.

Billetterne koster kr. 200 for medlemmer og kr. 250 for gæster udefra.

Der må købes 1 medlemsbillet pr. medlem – altså ingen ekstra medlemsbilletter til dine gæster. Du vil blive bedt om at indtaste medlemsnummer og navn på det medlem, der skal benytte billetten. KLIK HER for at købe billet.

Gæstebilletter vil kunne købes fra onsdag d. 23. jan.


Dagens ret

Det vil være muligt at tilkøbe ”dagens ret” i forbindelse med billetkøbet.

Dagens ret består denne gang af kylling (brystfilet plus et underlår) som er lavet i fad med hvidløg, peberfrugt og en tomat/flødesovs. Serveres med hvide ris, og koster kun 50 kr.


Aftenens program vil være som følger:

17:30 Dørene åbner
18:00 Dagens ret serveres for gæster med spisebillet
19:00 Vores husorkester Rockin’ Shads spiller op til dans 
21:00 The Lollipops går på scenen og fyrer den af
23:00 Vi siger tak for en munter aften

Baren vil være åben hele aftenen for salg af vin, øl og vand til klubbens meget rimelige priser. Det kan betales både med kontanter samt med MobilePay.


Hvordan gik det så?

Der var totalt udsolgt, og vores gæster kom også tilrejsende fra både Norge og Sverige. Flere meldte sig ind i klubben udelukkende for at kunne nå at købe billet, men mange blev desværre skuffede, da der jo kun kan være, hvad vi nu kan i lokalet.

Rigtigt mange gæster var meget begejstrede, men det er ikke alle, der var helt tilfredse – nogle syntes at lyden var alt for høj.

Til gengæld var der stor ros til maden.

Der kom et par svenskere og filmede til YouTube. De filmer tilsyneladende alle shows med The Lollipops.
Videoen herunder er af Tommy Lee Milton

Der blev selvfølgelig også taget billeder, og herunder er et udvalg, der for det meste er snuppet fra gæsternes opslag på Facebook.

Vores husorkester blev også filmet.
Videoen herunder er også af Tommy Lee Milton

Herunder lidt kommentarer på FaceBook.

Steen Jensen