2018 RSC Bustur til Bakken

7. august 2018

Tirsdag den 7. august ruller Star Club med bus til koncert på Bakken. 
Dette er et tilbud kun for klubbens medlemmer.

Rødovre Star Club har valgt at give medlemmerne af klubben mulighed for en udflugt til Dyrehavsbakken for at opleve Michelle Birkballe og The Clifters live på Bakkens åbne scene. 

Der arrangeres transport i bus både ud og hjem. GRATIS.
Undervejs bydes på lidt vådt forfriskende. GRATIS.

Tilmeld dig

Vi mødes ved Rødovre Centrum (parkeringspladsen bag vandtårnet). 
Mødetid kl 17:00 med busafgang senest kl 17:15. 
Hjemtur fra parkeringspladsen ved Bakken cirka klokken 21.45.
På Bakken står det den enkelte frit for, om man ønsker at overvære koncerten, eller om tiden skal bruges på anden vis. Der er ikke bestilt pladser ved scenen.

Tilmelding er nødvendig – via Place2Book.
Klik her for at sikre dig deltagerbevis, som skal medbringes på turen.
Under bestillingen vil du blive bedt om at indtaste dit navn og medlemsnummer (som er 31).
Hver deltager skal have sin egen billet, så vi ved, hvor mange sæder i bussen, der er behov for.
Medlemmer, hvor 2 deler samme medlemsnummer, skal ”købe” 2 billetter og taste samme nummer ind for begge.
Sidste frist for tilmelding er 5/8-2018.

Skulle du have spørgsmål til arrangementet, så skriv til kontakt@roedovrestarclub.dk.

Håber vi ses til en munter tur på Bakken.

OPLEV MICHELLE BIRKBALLE OG THE CLIFFTERS

En aften i pigtrådsmusikkens tegn!

Er du på udkig efter musikalske oplevelser i København eller Nordsjælland? Hver tirsdag i august måned kan du komme til TirsdagsPigtråd på Bakken. 
Her kan du opleve flere af de bedste pigtrådsbands i Danmark. 
Der er garanti for en festlig aften, så tag venner, kollegaer og familien med!

The Cliffters er indbegrebet af pigtrådsmusik!

Det var flere år før The Beatles’ gennembrud, at Cliff Richard og The Drifters (Shadows) inspirerede og navngav Danmarks første guitarorkester i 1960. 
Gruppen har siden hen adskilt sig fra de tidligere rockorkestre ved elegant sceneoptræden med ens hvide guitarer, lilla habitter og laksko. 
Den meget iørefaldende musik fra 60’erne, som The Cliffters repræsenterer, har fået en enorm renæssance i hele verden, 
og dette har givet den populære gruppe lejlighed til at give koncerter uanset landegrænser.

Hæsblæsende Michelle Birkballe

Med hendes karakteristiske hæse rock-stemme og passion for blues og old-school rock&roll, har jyske Michelle Birkballe igennem årene imponeret publikum over hele Danmark.
Michelle er en storyteller, og formår at fortælle sine historier, og synge hendes sange, 
så man bliver helt grebet, og som ofte er så hudløst ærlige, at det går lige i hjertet på publikum.
Uanset om hun spiller sine danske sange, eller sit amerikansk inspirerede blues rock, 
så kan man være sikker på man får en aften med en hæsblæsende stemme og masser af gode historier. 
Tænk Janis Joplin, tænk Suzi Quatro, og Bonnie Raiit – og tilsæt så lige dén der helt specielle, hæse Michelle-sødme.

Programmet vil være:

Vi mødes alle på parkeringspladsen bag vandtårnet ved Rødovre Centrum klokken 17:00.Det er vigtigt, at alle er der til tiden. 

Det er ikke strengt nødvendigt at medbringe din billet – bare du kan huske, hvem du er, så krydser vi af på vores deltagerliste.

Bussen afgår med kurs mod Bakken senest kl 17:15.
Vi kan ikke vente længere på eventuelt manglende fremmødte.
Hvis du bliver forhindret i at deltage i sidste øjeblik, så giv meget gerne besked på telefon 4050 1503, så vi ikke står og venter unødigt.

I bussen serverer vi noget (forhåbentligt) koldt at drikke. 
Det er muligt at vælge mellem øl, sodavand, kildevand, rødvin og hvidvin – og det er, som lovet, ganske uden beregning (og begrænsning – næsten). 
Drikkevarerne er kun beregnet til busturen, og må ikke tages med ind på Bakken.

Vi regner med at lande på Bakken omkring klokken 18:00 – i tide til 
når friluftskoncerten starter. 
Om man vil overvære denne alene eller sammen med de andre medlemmer af klubben er helt op til en selv – eller bruge tiden på noget helt andet.

Koncerten med Michelle Birkballe og med The Clifters starter kl 18:30 på Bakkens friluftsscene og varer til kl 20:00.

Efter koncerten er der frit slag til at opleve Bakken på egen hånd. 
Nogle har måske lyst til at få noget at spise, mens andre skal en tur i rutchebanen.
Det er dog vigtigt, at man har tygget af munden og er tilbage ved bussen, der venter på parkeringspladsen udenfor porten, senest kl. 21:45 – hvis man da vil følges med os andre hjem igen. 
Hvis du nu skulle synes, at vi tager for tidligt hjem, og selv vil sørge for hjemtransport senere, så giv lige et ring på 4050 1503, så vi ikke bliver bekymrede, når vi ikke ser dig ved bussen.

Når vi alle er mødt ved bussen, eller allersenest kl 22:00, 
så sætter bussen igen kursen mod Rødovre efter en forhåbentlig munter aften. 
Hvis i ikke har drukket det hele allerede på udvejen, så er der igen mulighed 
for noget flydende til at skylle støvet i halsen ned med.

Vi skulle gerne ankomme til Rødovre Centrum igen før kl. 23:00, 
så de af os, der skal op på arbejde næste dag, kan nå at hvile ud efter dagens strabadser.

The Clifters

Michelle Birkballe

Vi ses lige om lidt til en munter tur på Bakken.


Hvordan gik det så

Simpelthen forrygende.
Allerede på parkeringspladsen ved Rødovre Centrum startede vi hyggen, med drikkevarer, så de ca 50 deltagere havde en munter tur.

Under turen derop fortsatte vi med fri bar og snacks, og der blev både grinet og sunget undervejs. Da bussen ankom til Bakken, spurgte flere, om vi dog ikke kunne køre en runde til.
Det var der dog ikke tid til, da vi jo skulle hen til friluftsscenen og høre musik.

Michelle Birkballe indledte alene – med en ekstra guitarist. Hun synger virkelig godt.

The Clifters med Johnny Reimer tog over og leverede et show med velkendt pigtrådsmusik.

Efter musikken havde vi lidt tid inden bussen skulle vende næsen hjem igen.
Nogle gik på restaurant for at spise, og andre gik i Høkassen for at høre mere musik og danse videre.

Der var rigtig god stemning hjem i bussen – og drikkevarerne var der rigeligt af.

Dette arrangement kunne godt gå hen og blive en tradition.

Lidt kommentarer fra FaceBook:

Steen Jensen