2020 RSC The Works

5. september 2020

Klik på billedet for at se The Works med BARNYARD fra deres nye album. Sammen med Michelle Birkballe.

Det er med stor begejstring, nu at kunne annoncere, at vi netop har indgået aftale med selveste THE WORKS om at gæste klubben til vores arrangement i september.
Det bliver bare såååå godt.

Nu gør vi det!

Vi har jo længe ventet på afklaring af, hvorvidt det ville være muligt at gennemføre foreningens musikarrangement med The Works lørdag d. 5. september.
Ingen er tilsyneladende helt sikre på reglerne i disse tider, så det har heller ikke været muligt at booke et alternativt lokale – indtil nu.

Vi kan ikke være på Rødovregård, da der for tiden højst må være 50 personer i Loen. Derfor har vi nu booket festsalen på Tinderhøj Skole, der er betydeligt større, og hvor vi har mulighed for at gennemføre arrangementet med det sædvanlige antal deltagere – hvis vi overholder gældende regler. Der er nu grønt lys fra kommunen.

Desværre må vi stadig ikke danse, så arrangementet afholdes som en siddende koncert. Vi sidder ved borde, som er opstillet med øje for reglerne om afstand mellem gæsterne. Stole må IKKE (gentager IKKE) rykkes, således at man kommer til at sidde flere ved et bord eller tættere sammen.

Der kan ikke reserveres pladser til dette arrangement, da vi pt ikke aner, hvordan borde og stole kan opstilles i lokalet.

BILLET:

Billetten til arrangementet koster kr. 220- og kan købes via nedenstående link 

KLIK HER

Virker linket ikke, så benyt det link, der står i mailen.

Billetsalget er startet, og er udelukkende for medlemmer af foreningen.

Medlemsbilletter må udelukkende købes- og benyttes af klubbens medlemmer, og ved købet skal der indtastes navn og medlemsnummer på det medlem, der skal benytte billetten.

Køb gerne din billet så hurtigt som muligt, da vi meget gerne vil have en indikation af, hvor mange vi bliver.

Billetsalget slutter fredag d. 4/9 kl 12:00.

Der vil være et antal mundbind til salg ved indgangen for dem der ønsker det.

MAD:


Der vil, som sædvanligt, være mulighed for at stille sulten. Du vil kunne tilkøbe en (eller flere) super lækre luksus-sandwich. Vælg mellem:

Sandwich med Kylling og Bacon
Sandwich med Tunsalat
Sandwich med Roastbeef
Sandwich med Æg og Rejer

Alle i lækker bolle og med masser af grønt til en pris af kr. 55- stykket. De er store, men måske er der enkelte, der godt kan klemme 2 ned.

Sandwich tilvælges under billetkøbet.
Vær opmærksom på, at det ikke vil være muligt at ændre mening eller tilkøbe ekstra under arrangementet, da de leveres som bestilt.

Bar

Baren vil på sædvanlig vis være åben for køb af øl, vin, sodavand, kildevand og måske en lille en til næsen for en rimelig penge.

Der kan betales kontant eller med MobilePay. Vi kan desværre ikke modtage betaling med kort i baren. Vil du betale med MobilePay, så sørg for at Bluetooth er slået til på din telefon og at MobilePay-appen er åbnet, inden du går i baren. Det sikrer hurtig betaling og mindre kø.

Program

17:00 Dørene og baren åbnes 17:30 Udlevering af sandwich 18:00 Rockin’ Shads spiller op 20:00 The Works går på scenen 22:00 Slut på festen

Bemærk også, at tiderne for start og slut på arrangementet er en smule anderledes denne gang.

Vores husband Rockin’ Shads

Sted

Arrangementet afholdes i festsalen på Tinderhøj Skole

Fortvej 71, 2610 Rødovre
Bus 200S holder lige i nærheden.

Vi håber at vores medlemmer vil støtte godt op om dette arrangement, som det endelig er lykkedes at få sat i søen.
Vejen hertil har været hård og belagt med frustrationer, men nu har vi et lokale og et ok fra myndighederne.

Så skynd dig at købe billet og mød glad op til et nyt arrangement i Rødovre Star Club.

THE WORKS
Real Rock n’ Roll”

The Works er et liveband med mange jobs i baggagen. Sammenspillet er unikt og bandet har sit helt eget swing med rødderne dybt begravet i den Amerikanske Rock n’ Roll– og Rootsmusik. Med hæsblæsende soloer på el-guitar, saxofon, får man Hammond orgel og alt det andet serveret på en måde, så man ikke kan undgå at blive revet med. Der spilles på instrumenter fra 50’erne og 60’erne for at få den helt rigtige sound. Udover sange fra albummet ”I Gotta Know”, der udkom i august 2020, er der også plads til udødelige klassikere af: Little Richard, Chuck Berry og Jerry Lee Lewis m.fl. når bandet spiller live.

Jakob Baumgartner: Lead vokal og guitar
Josef Baumgartner: Piano, Hammond orgel og kor Mads D. Andersen: Trommer og kor
Dave Stevens: Kontrabas
Niels Mathiasen: Tenorsax
Jakob Elvstrøm: Barytonsax

Lidt videoer fra YouTube:

9 videos found

The Works – I Gotta Know

Steen Jensen