Hvordan gik der så
Selve generalforsamlingen gik helt som den skulle.
Vi havde fået Kim Erdmann til at være dirigent, da Viggo, som er vores normale dirigent, ikke var med denne gang. Kim klarede det super flot.
Alt blev godkendt, og bestyrelse på valg blev alle genvalgt.
Vi fik et nyt bestyrelsesmedlem – Kate erstattede Steen Heidemann som 2 suppleant.
Her skal referat være.
Fødselsdagsfesten
Der var 86 medlemmer, der havde tilmeldt sig fødselsdagsfesten efter generalforsamlingen.
Dagen forinden havde vi mægtigt travlt med både at tilberede maden og bage kage.
Planen var ellers, at det var Annemette, der skulle stå for maden – det plejer hun jo, når der skal laves Chilli con Arne til generalforsamlingen.
Teddy var desværre blevet syg, og var røget på hospitalet nogle dage før, så det blev for meget for Annemette, at skulle stå for alt madlavningen.
Annette, Kirsten og jeg overtog derfor denne opgave. Kjeld og jeg var på indkøb i Inco, og det var dnoget af en indkøbsvogn, som vi havde med gennem kassen.
Om torsdagen mødtes Annette, Kirsten og jeg så i vores køkken, og kastede os over madlavningen.
Det var ikke så svært, men det tog lang tid.
Vi endte med 3 store grydefulde Chilli con Carne, som vi syntes, at vi godt kunne være bekendt.
Efter madlavningen gik Kirsten og Annette så igang med bagning af fødselsdagskringle til 110 personer. Også et stort arbejde.
Da endelig mad og kage var vel overstået, så var vi alle godt brugte, og orkede ikke rigtigt at lave aftensmad.
Vi besluttede derfor, at klubben godt kunne give en middag på Terminalen.
Forberedelser til festen.
Vi var jo denne gang på Rødovregård, hvor forberedelserne ikke er ligeså omfattende, som når vi er på Tinderhøj Skole.
Det blev en fin fødselsdagsfest.
Vi fik megen ros for både maden og fødselsdagskringlen – og fri bar modtager jo sjældent kritik.
Vores husband – Rockin’ Shads – underholdt efter maden, og mange benyttede lejligheden til en svingom.












