INVITATION
HARDINGER BAND
I bedste Shu-Bi-Dua stil
TINDERHØJ SKOLE D. 26. NOVEMBER 2022
Vi fik i 2022 gennemført (næsten) alle planlagte arrangementer, så for klubben har det været et hektisk, men fantastisk, år.
Året slutter vi af med et brag af en fest, når ingen ringere end Hardinger Band gæster klubben og helt sikkert lægger vejen forbi en alpetop og synger for på de elskede Shu-Bi-Dua numre, som vi jo alle kender.

Vi måtte knibe os selv i armen, da det endelig lå fast, at Hardinger Band stiller op og fyrer en gevaldig Shu-Bi-Dua fest af i vores klub. Større bliver det altså ikke.
Shu-Bi-Dua fejrer 50 års jubilæum i 2023, men i Rødovre Star Club tager vi så forskud på festen.
Hardinger Band spiller udsolgte koncerter på festivaler og spillesteder over hele landet – og nu står Rødovre Star Club så sandelig også på deres tour-program.
Prøv om du kan få armene ned.
De 31⁄2 Shubber i Hardinger Band og deres allerbedste venner fyrer et overflødighedshorn af musik, gimmicks og vanvittige historier af om Danmarkshistoriens største og bedst sælgende band.
Der bli’r rock, grin og tårer med de største hits, men også med de mere sjældne Shub-perler fra skattekisten.
Shubben Michael Hardinger
Shubben Kim Daugaard
Shubben Jørgen Thorup
Halvshubben Kasper Daugaard
Guitarlegenden B-Joe
Gruppens egen Keith Moon på trommer: Flemming Olsen

Hardinger Band er en dansk musikgruppe, der blev dannet i 1988 under navnet Hardinger/Thorup af de daværende Shu-bi-dua-medlemmer Michael Hardinger og Jørgen Thorup. Bandet var oprindelig tænkt som et kreativt fritidsprojekt, som fungerede imellem aktiviteterne i Shu-bi-dua.
Samarbejdet mellem Michael Hardinger og Jørgen Thorup havde dog eksisteret i et par år – dog under andre navne; heriblandt Lørdagskyllingerne og Pistolen i ryggen.
I 1988 blev det til pladerne Kuntoman med Hardinger/Thorup, som dengang også talte Kim Daugaard på bas, og samme år blev pladen Vi ku’ ikke la’ vær udgivet under navnet “Jørgen & Michael”. Herefter blev projektet henlagt, indtil år 2005, hvor Hardinger, Thorup og Daugaard indspillede en ny version af nummeret “Vi er Brøndby”.
I slutningen af 2000’erne tog samarbejdet for alvor fart igen, denne gang som både produktions- og liveprojekt. I 2009 gjorde Bosse Hall Christensen, der i 1981 havde lagt trommestikkerne på hylden, comeback i Hardinger/Thorup, mens Kasper Daugaard spillede bas og den nytilkomne B-Joe Johansen spillede leadguitar.
Under navnet Hardinger, Thorup & B-Joe spillede de tre efterfølgende over hundrede koncerter som akustisk trio, indtil projektet igen blev udvidet til fuldt band. Som trio nåede bandet at udsende flere singler, bl.a en stribe covernumre indspillet i USA, som udkom under navnet California Sessions. Ydermere udsendtes to singler med originalmateriale (Runaway og Fly Away), som begge opnåede fin airplay på DR.
Siden 2014 har bandet kørt under navnet Hardinger Band som 5-mands band med nedenstående medlemmer (2014- ).
- Michael Hardinger (guitar/vokal)
- Jørgen Thorup (keyboard/vokal)
- B-Joe Johansen (guitar/vokal)
- Kim Daugaard (bas)
- Flemming Olsen (trommer)
I perioden 2012-2013 spillede Kasper Daugaard bas og Bosse Hall Christensen trommer, indtil de blev erstattet af Kim Daugaard og Flemming Olsen. I 2017 indspillede bandet albummet Sym-fo-19 med gamle demo-melodier hentet fra Shu-bi-dua-materiale i 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. Albummet kunne ikke streames, men udelukkende købes på cd hos Søstrene Grene fra 3. november 2017 og på LP fra december samme år. I dag er Kasper Daugaard, som i øvrigt er Kim Daugaards søn, tilbage i bandet, hvor han spiller keyboard og mundharpe.
Oplev det tætteste du kan komme på de originale Shu-Bi-Dua under intime former i Rødovre Star Club.
Vi kan ikke måle os med festivaler og spillesteder hvad angår plads til en masse gæster – ”Men vi kan så meget andet”:
Vi sidder ved borde og har et stort dansegulv, som med sikkerhed bliver fyldt.
Der er mulighed for at starte aftenen med spisning af ”Dagens Ret”, som kan tilkøbes sammen med billetten til arrangementet – og så er baren selvfølgelig åben hele aftenen.
Da klubben ikke skal tjene penge på vores arrangementer, så er billet- og barpriser i den meget fornuftige ende af skalaen.
Rockin’ Shads
Rødovre Star Club har eget husorkester, som varmer op til alle klubbens arrangementer.
Rockin’ Shads er meget populære blandt klubbens medlemmer, og det vil være vildt mærkeligt, hvis dansegulvet ikke fyldes op ved første strofe.
Fed Rock med garanti for super fest, med tryk på Rock med orkesterets frontsanger Ejvind Lohse.
Bandet spiller et bredt udsnit af både de kendte og knap så kendte sange, lige fra de tidlige rock’n’roll-numre til de sofistikerede popsange.

Musikken spilles med energi,
nerve og kærlighed til originalerne.
Uanset om du er til Elvis, Cliff, Chuck Berry, Creedence, Animals, Roling Stones, The Shadows, Swinging Blue Jeans,Tremoloes, Shaking Stevens, leverer vi musikken med stor kærlighed til originalerne
PROGRAM
17:30 Dørene åbner – de åbner altså ikke før.
Baren bliver tilgængelig
18:00 Hvis du har tilkøbt ”Dagens Ret”, så serveres den nu
19:00 Vores husorkester Rockin’ Shads spiller op og skaber den helt rigtige stemning
19:45 En kort pause, så Rockin’ Shads kan få tisset af
20:00 Rockin’ Shads har fået pusten, og sørger fortsat for fyldt dansegulv 20:45 Kort pause så vi kan få Hardinger Band installeret på scenen
21:00 Så skal der synges og danses, når Hardinger Band indtager lokalet
21:45 Kort pause
22:00 Hardinger Band er slet ikke færdige
23:00 Tak for i aften
DAGENS RET
Skal du tanke nogle kalorier op inden aftenens fest, så har du mulighed for at tilkøbe ”Dagens Ret”, som denne gang er
Herregårdsbøf

Hakkebøf med bearnaisesauce, ærter og ristede kartofler.
Maden leveres af Restaurant Halvleg, og koster kr. 95-

Bestilles samtidigt med køb af adgangsbilletten.
Kaffen er gratis for alle, og mon ikke også der skulle være et lille stykke kage.
BILLETTER
Billetten til arrangementet koster kr. 225- for klubbens medlemmer (plus evt. køb af mad). For gæster, der ikke er medlemmer, skal der betales ekstra kr. 50- for en måneds prøvemedlemsskab – altså i alt kr. 275- (plus evt. køb af mad).
Prøvemedlemsskabet dækker udelukkende dette arrangement, men melder man sig ind i klubben på aftenen, så gives de 50 kr i rabat på et helt års medlemskab.