RSC 2020

Det bliver et spændende år for klubben – troede vi.

Godt Nytår – og et lille kig på, hvad året bringer.

Allerede fra årets start var de fleste arrangementer på plads, og kalenderen for 2020 kunne offentliggøres.

Vi har nogle meget spændende musikarrangementer på programmet, hvor det er forholdsvis store navne, der gæster klubben.
Store kan også opfattes i bogstaveligste facon, da de fylder en del på scenen – f.eks. møder The Scoops op med 8 mand, så det bliver festligt.


Årets Arrangementer:

Det blev slet ikke det fantastiske år, som vi havde forventet.
På grund af Corona-epedimien lykkedes det os kun at gennemføre 3 arrangementer i løbet af året.


NYTÅRSKUR

18. januar 2020

Rødovregård

Vi gentager successen

2 retter mad, fri bar, Rockin’ Shads og fri adgang til dansegulvet – for blot kr. 150-

Kun for medlemmer.

The Scoops

21. marts 2020

Rødovregård

AFLYST

Musikarrangement med The Scoops.

Et sprudlende Rock n´Roll band, med deres autentiske lyd og et veloplagt sceneshow med både saxofon, gulvbas og korpiger, – ialt otte personer.

Det bli’r vildt.

Generalforsamling

April 2020

Rødovregård

AFLYST

Klubbens årlige generalforsamling

New Valentinos

16. maj 2020

Rødovregård

AFLYST

Los Valentinos eksisterer stadig og er spil-levende!

Musik til både unge og ældre. Med et meget varieret rock, disco, soul og pop repertoire, der spænder fra 1950´erne og helt frem til nutiden – i alt 6 personer.

Glæd dig.

Bustur til Bakken

August 2020

Bakken

AFLYST

Vi fylder en bus med medlemmer af klubben og kører til Bakken for at høre tirsdags pigtråd på friluftsscenen.

Der serveres drikkevarer både ud og hjem i bussen, og så koster det bare gratis.

Max. 65 deltagere – og kun for medlemmer.

Da vi endnu ikke kender programmet, er dato ikke valgt.

Sommerfest

8. august 2020

Terminalen

En erstatning for alt muligt andet.

Vi sætter pavilloner op på græsplænen ved Terminalen og putter Rockin’ Shads i en container.

The Works

5. september 2020

Tinderhøj Skole

Knald på musikken, men desværre kun stoledans pga smittefaren.

Danselektion

18. januar 2020

Rødovregård

AFLYST

Kom og lær mogle nyttige dansetrin.


Aflyste arrangementer

Øv øv øv – Vores fine program for året kunne i det store hele ikke gennemføres pga Corona.

Følgende arrangementer måtte vi aflyse – eller flytte til det kommende år.

  • The Scoops flyttede vi først fra marts til oktober, men på ingen af disse datoer var det muligt at gennemføre. Vi håber at finde en ny dato til næste år.
  • The New Valantinos måtte vi også skippe, men vi har dem stadig i tankerne til et senere arrangement.
  • Den planlagte bustur til Bakken, måtte vi lave om til noget andet. Det blev så til Sommerfesten på Terminalen – hvilket nu ikke var så skudt endda.
  • Årets danselektion samt yderligere et arrangement måtte vi aflyse.

Udfordringer.

Klubben er nu blevet så populær, at vores arrangementer generelt bliver udsolgt med det samme, og vi oplever at medlemmer ikke kan få billet.

Der var ikke plads til alle interesserede medlemmer til Nytårskuren, og arrangementet med The Scoops blev udsolgt på 1 1/2 døgn.

Vores success er nu blevet et problem, hvor det diskuteres, om vi skal se os om efter større lokaler eller måske begrænse medlemstilgangen.


Året er også startet med en anden stor udfordring. Landet er bogstaveligt talt lukket ned pga. den huserende Coronavirus.
Vi valgte selv at aflyse arrangementerne med med The Scoops og New Valentinos. En stor beslutning, men senere viste det sig, at vi under ingen omstændigheder havde kunnet gennemføre, da regeringen forbød alle arrangementer med over 100 deltagere.
Lad os håbe, at situationen snart bedrer sig, så vi ikke skal aflyse igen.

Det blev desværre ikke bedre, så vi har måttet aflyse hovedparten af klubbens arrangementer.
Vi nåede at afholde NYTÅRSKUREN, inden Danmark lukkede ned.

Derefter måtte vi aflyse først arrangementet med THE SCOOPS og derefter med THE NEW VALENTINOS – dumme fætter Corona.

Selv vores årlige generalforsamling aflyste vi.

Hen over sommeren så Coronasituationen ud til at lysne lidt.
Vi plejer jo at lave en bustur til Bakken i august måned, men vi syntes, at det nok var lidt for kækt at stuve 70, lettere berusede, ældre mennesker ind i en bus. Der var vist heller ikke noget at køre efter, da pigtråd på Bakken vist også var aflyst.

Vi besluttede os så for at prøve noget nyt, og i samarbejde med ølbaren Terminalen afholdt vi et stort arrangement på Terminalens store græsplæne. Stor success og dejligt at kunne gøre noget igen efter så lang tid.

I september lykkedes det også at afholde vores arrangement med THE WORKS. Vi kunne ikke være på Rødovregård, da de pga Corona kun må have 50 gæster i salen.
Vi flyttede til Tinderhøj Skoles festsal, hvor der er plads til mange flere mennesker, og hvor vi kunne opfylde alle regler for forsamling.
Det blev et forrygende arrangement, men med alt for få deltagere. Det gav så et klækkeligt underskud – men vi er nu alligevel glade for, at det blev gennemført.

Så blev Corona-situationen igen forværret, og vi besluttede at aflyse årets 2 sidste arrangementer med THE SCOOPS (flyttet fra tidligere på året) og vores DANSELEKTION.

Det blev godt nok et skod-år – ikke den fest, som vi havde glædet os til.

Interview med Lajla og Pelle om klubben i Rødovre Lokal TV

Vi har nu lavet kalender for 2021, hvor vi håber, at hele situationen har forbedret sig betydeligt. Vi får se.

Steen Jensen