RSC 2023 Generalforsamling

17. april 2023

Indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes hermed til foreningens årlige generalforsamling mandag d. 17. april 2023. Generalforsamlingen afholdes på Rødovregård i Kostalden.

Foreningen byder, traditionen tro, på en portion Chili con Carne til alle fremmødte medlemmer, der måtte have lyst.

For at have en ide om, hvor mange stole vi skal sætte frem, og hvor stor en gryde vi skal bruge, så må du meget gerne tilmelde dig HER. Især hvis du ønsker at spise med.

Vi spiser fra kl. 17:30 til selve generalforsamlingen starter kl 18:30. Vi byder på drikkelse til maden og under forsamlingen.

Selve generalforsamlingen starter kl. 18:30 med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Gennemgang og godkendelse af regnskab
  5. Indkomne forslag. Forslag skal fremsendes til kontakt@roedovrestarclub.dk senest 7 dagefør generalforsamlingen
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Valg af bestyrelse
    1. Formand vælges ulige år for to år ad gangen. Pelle Kelm – Villig til genvalg.
    2. Kasserer vælges lige år for to år ad gangen. Steen Jensen – Ikke på valg.
    3. Bestyrelsesmedlem Kjeld Jørgensen (konstitueret som næstformand) – Villig til genvalg.
    4. Bestyrelsesmedlem Søren Dyhr er valgt for 2 år – Villig til genvalg.
    5. Bestyrelsesmedlem Flemming Post – Ikke på valg.
    6. Bestyrelsesmedlem Jette Munkø (konstitueret som sekretær) – Villig til genvalg.
    7. Revisor Annemette Kelm – Ikke på valg.
    8. Revisor-suppleant Ivan Holm – Villig til genvalg.
    9. Suppleant Lajla Heidemann er valgt for 2 år – Villig til genvalg.
    10. 2. Suppleant Kate Elgstrøm – Ikke på valg.
  1. Eventuelt

Generalforsamlingen er åben for alle, men for at kunne stemme skal man være medlem af klubben og ikke i restance med kontingent.

Husk at fremsende forslag eller andre emner, som du ønsker taget op, senest 7 dage før forsamlingen. Send på mail til kontakt@roedovrestarclub.dk.

Regnskabet for år 2022 fremsendes sammen med denne indkaldelse.

Håber vi ses (selvom det ikke er en fest ligesom sidste år). RSC

Der var et meget fint fremmøde af klubbens medlemmer – Omkring de 70.

Vi startede med at servere en portion Chili con Carne, som Annemette, Kirsten og jeg havde bikset sammen om formiddagen. Vi tror at den faldt i de flestes smag.

Så var det tid for den alvorlige del.
Viggo blev valgt som ordstyrer, og det hele foregik i god stemning uden problemer.

Medlemmer på valg fra bestyrelsen, blev alle genvalgt.

Læs referatet længere nede.

Referat v. Jette Munkø

Generalforsamling i Rødovre Star Club, 17. april 2023
Viggo blev valgt til ordstyrer og konstaterede, at GF var lovlig indkaldt Formandens beretning:

Pelle fortalte, at det går rigtig godt for RSC og gav et kort oprids af klubbens historie fra starten i 2017 og frem til d.d.
Kort omtale af det afviklede musikprogram for 2022 og kort gennemgang af programmet for resten af 2023, som det også fremgår klubbens kalender

Der er stor opbakning til arrangementerne fra klubbens medlemmer, og da der er kommet flere nye til, præsenterede Kjeld den nuværende bestyrelse samt de faste hjælpere. Bestyrelsen forbliver uændret, da samtlige bestyrelsesmedlemmer på valg ønsker at fortsætte og blev genvalgt

Spørgsmål eller kommentarer fra salen:

Søren Meyer: Godt at medlemmerne i tilfælde af usolgte billetter, evt kan invitere venner med på gæstebillet
Ros til bestyrelsen fra Lene Terp
Opsang fra Else omkring at alt affaldet blandes sammen og ikke sorteres. Der skal strammes op!

Regnskab:

Steen gennemgik regnskabet for 2022, som er tilsendt medlemmerne. Ingen bemærkninger – regnskabet hermed godkendt

Kontingentet fastsættes uændret til 150 kr.

Der er af og til uoverensstemmelse mellem barsalg og kasse, og derfor opfordrede Steen til, at folk husker at betale, inden de henter drikkevarer
Derudover blev det igen understreget, at INGEN selv må hente hverken i køkken eller køleskab!

Indkomne forslag: 0

Eventuelt:

Bestyrelsen kan ikke påtage sig at administrere eller give medicin til en gæst

Lene Terp sagde, at hun kunne savne turen til Bakken, men det er jo uvist, om pigtrådsdagene overhovedet genoptages i en eller anden formog Steen omtalte, at et muligt alternativ er under overvejelse

GF hermed slut – tak for i aften og tak for dejlig Chili con carne ?

Så skal der ryddes op, og vi kan slappe lidt af efter en vellykket generalforsamling.

Steen Jensen