Når vi i weekenden sad i Værløse Faldskærmsklub og bare ventede og ventede på at det blev vores tur til et spring, så kunne vi i det fjerne se svævefly starte og lande. En dag besluttede vi (Bjarne, Vagn, Finn og jeg), at vi ville prøve at finde deres rede, og se hvad det nu var for noget. Vi sad jo bare og ventede som sædvanlig.
Vores søgen bragte os til klubben FFF i Frederikssund, hvor det lykkedes os at få hver en prøvetur. Især starten, hvor flyet, stejlt og for fuld knald, bliver trukket i luften af et spil med en ca 1000 meter lang wire, var en hårrejsende affære, og jeg tænkte, at man da behøvede flere end to arme for både at styre flyet og samtidigt klamre sig fast.
Efter udløsning af wire i ca 600 meters højde blev tingene dog meget fredeligere, og jeg begyndte at nyde udsigten og roen – ingen motor men blot lyden af vinden udenfor.
Jeg blev meget begejstret, og tænkte at det der måtte jeg bare lære.
Konsekvensen blev, at jeg meldte mig ud af faldskærmsklubben og ind i svæveflyveklubben (de andre meldte sig bare ud).
Jeg havde på det tidspunkt lige mødt Gitte, og hun kunne sådan set også godt tænke sig at være med. Vi startede derfor begge på uddannelsen som svæveflyvepilot, og tilbragte i den kommende tid mange aftener og weekender i klubben.
De første mange starter var selvfølgelig i to-personers fly med en instruktør, men efterhånden fik vi mere og mere styr på det, indtil den store dag oprandt, hvor vi blev sluppet afsted alene. Herefter fortsatte uddannelsen med både flyvninger og teori, indtil vi endelig stod med vores S-certifikater og nu officielt var svæveflyvepiloter.
I de følgende år, tilbragte vi meget tid i FFF både med flyvning og socialt.
Vælg at se fotos og film fra nedenstående begivenheder.
Klik på et billede for at gå til pågældende begivenhed i FFF
