{"id":2126,"date":"2020-04-04T21:31:44","date_gmt":"2020-04-04T19:31:44","guid":{"rendered":"http:\/\/istana.synology.me\/wordpress\/?page_id=2126"},"modified":"2022-04-10T14:04:42","modified_gmt":"2022-04-10T12:04:42","slug":"2012-wilco","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/istana.synology.me\/wordpress\/musikkalender\/musikkalender-2012-og-tidligere\/2012-wilco\/","title":{"rendered":"2012 Wilco"},"content":{"rendered":"\n

USA<\/h3>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n
\n

6. juli 2004
Lille Vega
<\/p>\n\n\n\n

Vi er: Steen, Marie-Louise<\/em><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Forrige:
Love<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste:
Uriah Heep<\/em><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Love<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Uriah Heep<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Anmeldelse af koncerten<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Jeff Tweedy har ikke haft det nemt. Dr\u00e6nende migr\u00e6neanfald og et efterf\u00f8lgende pillemisbrug har gjort livet sv\u00e6rt for den lille frontmand i Wilco. Bandets seneste plade blev udskudt, og dele af turn\u00e9en m\u00e5tte aflyses. Tirsdag aften stod bandet s\u00e5 p\u00e5 den stemningsfulde scene i Lille Vega, og Tweedy s\u00e5 ildevarslende indadvendt ud i sin opknappede cowboyjakke og projekt\u00f8rernes ulmende r\u00f8de lys.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Uden at m\u00e6le et ord til publikum, kastede bandet sig ud i sangene fra deres spritnye album, \u2018A Ghost Is Born\u2019, og nyklassikeren \u2018Yankee Hotel Foxtrot\u2019, der ligger to \u00e5r tilbage. P\u00e5 disse udgivelser har Wilco insisteret p\u00e5 at uds\u00e6tte deres countryrock for diverse eksperimenter, hvilket har medf\u00f8rt, at sangstrukturerne er b\u00e5de uventede og langstrakte, og at diverse skurrende st\u00f8jelementer er blevet fast inventar i lydbilledet. S\u00e5ledes ogs\u00e5 p\u00e5 scenen, hvor altmuligm\u00e6ndene Leroy Bach og Mikael Jorgensen brugte al deres energi p\u00e5 at tr\u00e6kke den ellers g\u00e6ngse rockbes\u00e6tning p\u00e5 afveje med elektroniske st\u00f8jsekvenser, sk\u00e6ve klaviaturer og generel feedback.<\/p>\n\n\n\n

Toget blev dog holdt p\u00e5 sporet af Tweedys utallige st\u00e6rke kompositioner, der udg\u00f8r et sangkatalog, alle bands m\u00e5 misunde. Nyere sange som \u2018Ashes of American Flags\u2019, \u2018Radio Cure\u2019, \u2018Handshake Drugs\u2019 og \u2018Hummingbird\u2019 var skiftevis kuldsl\u00e5et smukke og forbandet f\u00e6ngende i deres nye live-versioner, som alle var en anelse mere kantede ind studieindspilningerne. Hen ad vejen flettede Wilco ogs\u00e5 \u00e6ldre sange som \u2018The Lonely One\u2019 og \u2018A Shot in the Arm\u2019 ind i settet til h\u00f8rbar tilfredshed for den fremm\u00f8dte fanskare.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

Det udsolgte Lille Vega var tydeligvis besat af kendere af bandet, og rummet sitrede af begejstring og beundring. De f\u00f8rste strofer eller st\u00f8jb\u00f8lger i hver sang blev m\u00f8dt med anerkendende pift og skrig, og langsomt varmede Tweedy ogs\u00e5 op i den intime stemning. Hans st\u00f8vede stemme voksede sig st\u00e6rkere og st\u00e6rkere, og publikum br\u00f8d n\u00e6rmest ud i jubel, da han inden sidste sang tiltalte dem med et beskedent \u201cthanks for coming\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Under ekstranumrene var han endog s\u00e5 afslappet, at han jokede med publikum og bestemt lignede en mand, som er fuldt ud rask igen. Og gud ske tak og lov for det, for hans sangskrivertalent matches af f\u00e5. Den to timer lange koncert kunne have v\u00e6ret dobbelt s\u00e5 lang uden indvendinger fra de tilh\u00f8rende. \u201cThe best songs will never get sung\u201d, sang Tweedy i \u2018The Late Greats\u2019. Denne aften var der nok omkring 500 fans, der ville modsige sig sandheden i netop den tekststump<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Se musikvideoer<\/h2>\n\n\n
\r\n
\r\n \r\n
\r\n 14 videos found <\/div>\r\n \r\n \r\n
\r\n