I denne periode fra 1998 til 2010 har der b\u00e5de v\u00e6ret opture og nedture.<\/p>\n\n\n\n
1998 var \u00e5ret, hvor opgaven i Malaysia var afsluttet, og hvor Gitte og jeg igen drog hjem til Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Vi k\u00f8bte et fantastisk hus i Vanl\u00f8se, som vi overtog 1 juli \u2013 samme dag, hvor vi i dybeste hemmelighed blev gift p\u00e5 Frederiksberg R\u00e5dhus.<\/p>\n\n\n\n
Tanya og hendes veninde Anna flyttede ind p\u00e5 f\u00f8rste sal i huset, og snart kom Rajah til. Rajah var en hund af m\u00e6rket Hovawart, som vi k\u00f8bte som hvalp.<\/p>\n\n\n\n
Jeg startede arbejdet hjemme i CSC som projektleder p\u00e5 udviklingen af Den Ny Kirkebog. Et projekt, der forl\u00f8b lige efter bogen \u2013 b\u00e5de \u00f8konomisk og efter tidsplanen.<\/p>\n\n\n\n
Min gamle ven Peter og jeg havde fundet sammen igen, og sammen lykkedes det os at finde de fleste gamle klassekammerater, s\u00e5ledes at vi kunne afholde tre hyggelige klassefester.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
Lykken varede dog ikke ved, da Gitte efter fire \u00e5r besluttede, at vi skulle skilles. Hun havde fundet en canadisk skovhugger, der var mere interessant. Det bet\u00f8d, at dr\u00f8mmehuset m\u00e5tte s\u00e6lges, og at jeg skulle ud at finde noget nyt. Jeg fandt s\u00e5 et hus i R\u00f8dovre, og Rajah blev delehund.<\/p>\n\n\n\n
En ulykke kommer jo sj\u00e6ldent alene. Min k\u00e6re far d\u00f8de den selv samme dag, hvor jeg skulle flytte.<\/p>\n\n\n\n
Jeg havde heldigvis en masse rigtigt gode venner, og sammen etablerede vi madklubben De Sultne Pantere, hvor vi skiftedes til at afholde middage og havde en god undskyldning for at f\u00e5 lidt drikkelse under vesten.<\/p>\n\n\n\n
Det var ogs\u00e5 en periode med rigtigt mange skiftende k\u00e6rester. De fleste holdt ikke s\u00e5 l\u00e6nge, men der var dog nogle, der blev h\u00e6ngende et stykke tid. Jeg tror, at man med alderen bliver mere intolerant og har sv\u00e6rt ved at acceptere hinandens forskelle.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 blev det Kirstens tur, og hun er ikke s\u00e5dan at blive af med igen. Hun er her endnu \u2013 heldigvis.<\/p>\n\n\n\n
Nok en tragisk h\u00e6ndelse skete i denne periode. Min k\u00e6re svoger Nunzio d\u00f8de ogs\u00e5. Det mest groteske var, at det skete p\u00e5 hans 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag, hvor der var stor fest. Det medf\u00f8rte stor sorg i familien.<\/p>\n\n\n\n
Perioden b\u00f8d da heldigvis ogs\u00e5 p\u00e5 gode ting. For eksempel var der ferier, der gik til Malaysia, Thailand, Philliphinerne, Vietnam, og Cambodia. Efter jeg l\u00e6rte Kirsten at kende, har vi ogs\u00e5 rejst en del rundt i Danmark \u2013 is\u00e6r Bornholm, som vi nu n\u00e6sten betragter, som vores andet hjem.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 m\u00e5tte Rajah aflives, hvilket nok ber\u00f8rte mig mere, end hvad de fleste ved. Inden det skete, havde Kirsten og jeg f\u00e5et en ny lille hund. Det var ikke planen \u2013 det skete bare. Bella gjorde sit indtog, og blev hurtigt gode venner med katten Emil.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00e5tte desv\u00e6rre ogs\u00e5 tage afsked med \u201dMusse\u201d \u2013 Kirstens mor. Det skete kort tid efter, at Kirstens ene s\u00f8n, Jesper, blev far til Xander. S\u00e5 fik Kirsten det barnebarn, som hun havde dr\u00f8mt om.<\/p>\n\n\n\n
Perioden sluttede med, at Kirsten fyldte 60 \u00e5r.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I denne periode fra 1998 til 2010 har der b\u00e5de v\u00e6ret opture og nedture. 1998 var \u00e5ret, hvor opgaven i Malaysia var afsluttet, og hvor Gitte og jeg igen drog hjem til Danmark. Vi k\u00f8bte et fantastisk hus i Vanl\u00f8se, som vi overtog 1 juli \u2013 samme dag, hvor vi i dybeste hemmelighed blev gift … L\u00e6s videre Voksen 1998 – 2010<\/span>