{"id":7805,"date":"2020-04-18T20:58:01","date_gmt":"2020-04-18T18:58:01","guid":{"rendered":"http:\/\/istana.synology.me\/wordpress\/?page_id=7805"},"modified":"2022-04-10T14:03:04","modified_gmt":"2022-04-10T12:03:04","slug":"2012-the-jayhawks","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/istana.synology.me\/wordpress\/musikkalender\/musikkalender-2012-og-tidligere\/2012-the-jayhawks\/","title":{"rendered":"2012 The Jayhawks"},"content":{"rendered":"\n

USA<\/h3>\n\n\n\n
\n\n\n\n
\n
\n

13. maj 2011
AmagerBio
<\/p>\n\n\n\n

Vi er: Steen, Kirsten, Pede<\/em><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\n

Forrige:
Uriah Heep<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste:
DOLLY PARTON<\/em><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Uriah Heep<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Dolly Parton<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Anmeldelse af koncerten<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

The Jayhawks udsendte fra slutfirserne og til start-nullerne syv album, og de har et nyt et p\u00e5 vej i n\u00e6ste m\u00e5ned. I slutningen af 1995 efter udsendelsen af “Tomorrow The Green Grass” valgte Mark Olson dog at forlade bandet. Denne gendannelse er alts\u00e5 en gendannelse af Jayhawks anno 1995, og derfor var der n\u00e6sten ogs\u00e5 udelukkende sange fra de to 90’er-album “Hollywood Town Hall” fra 1992 og “Tomorrow The Green Grass” fra 1995.<\/p>\n\n\n\n

The Jayhawks er sangskrivere med et bedre \u00f8re for den gode melodi end de fleste; det st\u00e5r allerede klart fra aftenens f\u00f8rste sang “Wichita”, som nok er country-rock, men som ogs\u00e5 l\u00e6ner sig op ad en pop-sang med sit la-la-la-omkv\u00e6d. Det umage forhold imellem folk og pop\/rock musik har sikkert grund i en inspiration fra grupper som for eksempel Byrds eller tidlig Eagles, men i stedet for de mere luftige kompositioner fra Californien er det, som om  hjemstaten Minnesota har givet The Jayhawks et mere jordbundet mid-western udtryk til musikken. De m\u00f8rke n\u00e6tter i det nordlige USA har ogs\u00e5 sneget en vis melankoli ind i sangene, som for eksempel p\u00e5 “Nothing Left To Borrow”.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n

I den f\u00f8rste halvdel af koncerten bliver der ikke sagt meget fra scenen, og sangene falder hurtigt efter hinanden. Sangene er som s\u00e5dan gode nok, men det hele bliver en anelse anonymt, m\u00e5ske ligefrem lidt kedeligt. Mark Olson har ellers allerede v\u00e6ret p\u00e5 scenen og spille et opvarmnings-s\u00e6t sammen med den norske sangerinde Ingunn Ringvold, alligevel, eller m\u00e5ske derfor, virker det, som om Jayhawks lige skal finde hinanden som band, for eksempel ender fors\u00f8g p\u00e5 kommunikation med publikum ofte med, at Louris og Olson st\u00e5r og taler i munden p\u00e5 hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Der er jo ogs\u00e5 en ny plade p\u00e5 vej, s\u00e5 den f\u00e5r vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en r\u00e6kke sange fra. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at tage stilling til nye sange, n\u00e5r man h\u00f8rer dem f\u00f8rste gang; de lyder umiskendeligt som The Jayhawks, men m\u00e5ske ogs\u00e5 en anelse anonyme. Det eneste nummer, der falder decideret igennem, er “Cinnamon Love”, men man b\u00f8r nok alligevel samle “Mockingbird Time” op, n\u00e5r den udkommer i n\u00e6ste m\u00e5ned.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Lidt over halvvejs inde i s\u00e6ttet er det dog som om, at bandet finder sig selv, og numre som “Blue”, “Nevada, California”, “I’d Run Away” og ikke mindst “Miss Williams Guitar” s\u00e6tter gang i det modne publikum helt ned p\u00e5 bageste r\u00e6kke, i det ellers ikke overv\u00e6ldende fyldte Amager Bio. Det kan meget let komme til at handle om Olson og Louris, men man b\u00f8r virkelig ogs\u00e5 fremh\u00e6ve Karen Grotberg, som aftenen igennem l\u00e6gger et flot underl\u00e6ggende spor p\u00e5 b\u00e5de kor og tangenter.<\/p>\n\n\n\n

Trommeslager Tim O’Reagan f\u00e5r sin stjernestund, da han synger sin “Tampa to Tulsa”, aftenens eneste sang, som ikke stammer fra de to f\u00f8rn\u00e6vnte album eller det nye. Hvis man lige skal runde Gary Louris ogs\u00e5, s\u00e5 slipper han alts\u00e5 noget bedre fra aftenen end makkeren Olson; hans guitarsoloer ligger flot p\u00e5 mange af sangene, og han virker fokuseret, hvorimod Olson har lidt for travlt med at klovne rundt med mikrofonstativ og synge i underlige tonelejer.<\/p>\n\n\n\n

The Jayhawks lovede mange gange, at de snart ville komme tilbage, s\u00e5 snart pladen er udkommet. Det er der, trods visse uj\u00e6vnheder denne aften, al mulig grund til at gl\u00e6de sig til<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Se musikvideoer<\/h2>\n\n\n
\r\n
\r\n \r\n
\r\n 8 videos found <\/div>\r\n \r\n \r\n
\r\n