![\"\"](\"http:\/\/istana.synology.me\/wordpress\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/2026-Sanghaelfte-101-709x1024.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nJeg troede jo ellers at min eks-svigermor ville leve for evigt, og havde set frem til at skulle til 97 \u00e5rs f\u00f8dselsdag i december.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan skulle det s\u00e5 ikke v\u00e6re, da Dorte d\u00f8de d. 18. oktober.<\/p>\n\n\n\n
Kirsten, Pia og jeg deltog selvf\u00f8lgelig i bis\u00e6ttelsen fra Br\u00f8nsh\u00f8j Kirke.
Det var hyggeligt at m\u00f8de resterne af den gamle familie igen, selvom jeg da helt sikkert havde foretrukket, at det var til f\u00f8dselsdagen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har altid holdt meget af svigermor, s\u00e5 det var en s\u00f8rgelig dag – men vi lever jo ikke for evigt.<\/p>\n\n\n\nngg_shortcode_0_placeholder\n\n\n\n
Gitte havde skrevet en lille mindetale, som er gengivet herunder.<\/h2>\n\n\n\n
Dorrit havde to ordsprog som var vigtige for hende hele livet :<\/em><\/p>\n\n\n\n At rejse er at leve (H.C. Andersen) og Det er som det er, og det bliver som det bliver (Den hundrede\u00e5rige der sprang ud ad vinduet og forsvandt).<\/em><\/p>\n\n\n\n Allerede som barn fik Dorrit fortalt mange historier af sin far om fremmede steder og lande. Hendes f\u00f8rste dr\u00f8m var at komme til Helsing\u00f8r.<\/em><\/p>\n\n\n\n I begyndelsen af tredserne begyndte Dorrit og Egon at rejse sydp\u00e5 hvert \u00e5r i mange \u00e5r. Det foregik i en lille Renault med et k\u00e6mpetelt p\u00e5 p\u00e5 taget og 3 urolige unger p\u00e5 bags\u00e6det.<\/em><\/p>\n\n\n\n Der var ikke mange penge at rutte med, men der blev lagt penge til side hver m\u00e5ned til den \u00e5rlige tur. Selv hvis livet blev meget trangt \u00f8konomisk – kunne kassen med rejseopengene ikke r\u00f8res, for rejse skulle vi.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det blev til rigtig mange rejser i Dorrits tid – f\u00f8rst til europ\u00e6iske rejsem\u00e5l og senere, da flyskr\u00e6kken var aftaget, ogs\u00e5 til Egypten, Malaysia ((is\u00e6r Malaysia da Gitte, den yngste datter og hendes familie boede der i n\u00e6sten 10 \u00e5r) Rusland og USA for at n\u00e6vne nogle af de vigtigste.<\/em><\/p>\n\n\n\n Dorrit boede p\u00e5 finsensvej fra 1963 til 2020 hvorefter hun flyttede til plejehjemmet Johannesg\u00e5rden da hendes alzheimers blevet s\u00e5 udtalt at hun m\u00e5tte have mere hj\u00e6lp. Trods sygdom levede hun er godt liv der sidste 7 \u00e5r p\u00e5 plejehjemmet. Den store altan med masser af blomster var til evig gl\u00e6de for hende, og n\u00e5r der foregik underholdning som sang, musik, dans eller quizer var hun altid med.<\/em><\/p>\n\n\n\n Et par udtalelser fra nogle som fik beskeden om at hun var d\u00f8d: \u00c5h nej, jeg troede ikke hun kunne d\u00f8 og en af plejepersonalet : hun var den st\u00e6rkeste dame jeg har kendt.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hunde is\u00e6r, men ogs\u00e5 andre dyr optog hende. Hun skulle altid sikre sig at de ikke var t\u00f8rstige. Een gang da hun var p\u00e5 \u00f8 i Malaysia for at bes\u00f8ge familien, s\u00e5 hun en abe som var l\u00e6nket til et palmetr\u00e6 “\u00c5h den er nok t\u00f8rstig” sagde hun og skyndte sig hen til den. Et kor i baggrunden sagde “pas p\u00e5 dine briller” og et sekund senere var det aben som havde dem. Dyrevennen var glemt da aben pludselig dinglede i halsen fra sin k\u00e6de og Dorrit r\u00e5bte “Giv mig mine briller”. Det hjalp selvf\u00f8lgelig ikke, men en indf\u00f8dt l\u00f8ste problemet ved at bytte med et stykke br\u00f8d.<\/em><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de havde hun ogs\u00e5 hjerte for mennesker i n\u00f8d. En dag da hun var p\u00e5 \u00d8lstykke station og ventede p\u00e5 at blive afhentet af Annette (\u00e6ldste datter), s\u00e5 hun en gammel mand. Han spurgte om der var en caf\u00e9 i n\u00e6rheden. Dorrit sagde at de kunne sp\u00f8rge Annette n\u00e5r hun kom. Og s\u00e5 sagde hun “Nej hvor sjovt – du ligner Anker J\u00f8rgensen p\u00e5 en prik”. ” Det er nok fordi jeg er Anker J\u00f8rgensen ” sagde han. Han blev sl\u00e6bt med hjem til kaffe og en Gammel Dansk.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hun havde en veludviklet t\u00f8r humor og kunne se det sjove i alt. Hun fandt morskab i n\u00e5r nogle misforstod ord og vendinger for eksempel “Det kan der ikke herske nok tvivl om” eller “Der flyver mange moskovitter”.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hun var et selskabsmenneske og gik ikke af vejen for at f\u00e5 en drink i festlig lag. En gang i Malaysia overraskede hun os alle ved p\u00e5 formfullendt engelsk at sige “I like gin too”. Hun kan ikke tale engelsk, men faren for at blive snydt for en “dry Martini” var for overv\u00e6ldende.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hele livet elskede hun musik. Selv til det sidste, selv om alzheimeren havde visket det meste ud, kunne hun komponisterne og sangeres navne p\u00e5 diverse operaer og opretter.<\/em><\/p>\n\n\n\n Dorrits s\u00f8n Poul d\u00f8de i 2000 og hendes mand Egon i 2001. Alligevel var hun ikke alene. Hun har haft to d\u00f8tre tilbage og deres b\u00f8rn og oldeb\u00f8rn. Ole – hendes overbo fra finsensvej var til stor hj\u00e6lp inden hun kom p\u00e5 plejehjem. Hun har i det hele taget v\u00e6ret omgivet af hj\u00e6lpsomme og k\u00e6rlige mennesker det meste af livet.<\/em><\/p>\n\n\n\n