Som planlagt gik jeg videre med uddannelsen til programmør, da uddannelsen som operatør var klaret.

Jeg flyttede til programmørafdelingen, og kom på kontor med nogle muntre mennesker.

Mine første programmeringsopgaver var faktisk for millitæret, så jeg blev hurtigt clearet til “Hemmeligt”.

Efterfølgende kom jeg til at skrive lange assemblerprogrammer, til at styre en fotosætter hos trykkeriet Schultz, der udgav Folketingets Forhandlinger.

Som tiden gik, kom jeg til fortrinsvis at beskæftige mig med store offentlige databaser og EU-opgaver.

Se en stump smalfilm fra min afdeling

Jeg havde nu endeligt fundet det job, som jeg kunne lide, og som jeg var rigtig god til.

På denne side ligger der et par smalfilm fra mit første år som programmør.

Lidt smalfilm fra den første julefrokost som programmør

Kvaliteten er ikke god, men man kan da se, hvad det er.

Læg mærke til, at der ikke er nogen skærme på kontorerne.

Kodningen foregik på papir, og når man så var færdig, blev det sendt til hullestuen, hvor det blev overført til hulkort. En meget langsommelig process, men det var sådan teknologien var dengang.

Jan’s gevaldige nys

Jeg delte kontor med Jan Berndt, som var kendt for sine legendariske nys, der rungede ned ad gangen.