Så er vi startet på et nyt år.
Vi har noget underligt vejr. Meget regn og pludseligt en periode med meget hård frost og sne. Oversvømmelser flere steder – men heldigvis ikke hos os. Her i starten af februar, er det ikke noget, der indbyder til udeliv.
Vi er kommet godt i gang i Rødovre Star Club. I januar gennemførte vi den største Nytårskur som også var yderst vellykket.
En ekstra Danseworkshop tiltrak hele 62 medlemmer, som havde en super eftermiddag inder Lajlas kommando.
Jeg har i mange år – ja siden Malaysiatiden – døjet lidt med dårlige knæ. Allerede i Malaysia fik jeg at vide, at brusken var revnet, og at der ikke rigtigt var noget at gøre ved det.
Jeg har så siden levet med ømme knæ, indtil det blev rigtigt slemt i det højre. Her viste røntgenbilledet, at al brusk var væk i den ene side af knæet, så knoglerne gned mod hinanden.. Det gav nogle smerter, der bare blev værre og værre, og som holdt mig vågen om natten.
Jeg blev henvist til Gentofte Hospital, der så sendte mig videre til privathospitalet Adeas, som har til huse i Parken.
Her skulle jeg så have et kunstigt, halvt knæ.
Jeg blev indlagt og opereret d. 19 januar, og sendt hjem på krykker dagen efter. I skrivende stund humper jeg rundt og fylder mig med massevis af piller. Jeg skal gøre nogle øvelser hver dag, indtil jeg skal starte genoptræning i kommunen d. 13/2.
Det gør ondt – men det skal det vel også. Håber det bliver godt.
Slut på året
Mit knæ
Nu er året slut, og mit knæ er ikke blevet bedre.
Det er noget skidt. Jeg har ondt og knæet er lidt stift. Det går altid galt, når man forsøger at reparere noget på mig.
Det er især problematisk, at jeg slet ikke kan ligge på knæ mere. Det gør alt mit arbejde i hjemmet meget vanskeligere.
Jeg må vel leve med det.
Rødovre Star Club
Vi har virkelig været udfordret, da Kommunen pludseligt nægtede at låne os lokaler til vores arrangementer.
2 om året var, hvad det kunne blive til, da vi jo ikke var en “Folkeoplysende forening” – og det er jo langt fra nok.
Vi havde flere møder med Kommunen, og tilsidst meldte vi ud til medlemmerne, at vi måske blev nødt til at lukke klubben.
Det affødte (som ventet) et ramaskrig, med mange vrede kommentarer på Facebook samt mails til bl.a. borgmesteren i Rødovre.
Vi havde ansøgt om at blive godkendt som folkeoplysende, men ansøgningen blev afvist.
Nu gik vores borgmester (Britt Jensen) ind i sagen og pålagde Kultur og Fritid at finde en løsning. De mente så, at vi skulle ansøge igen, efter at have lagt et par ekstra danseworkshops ind i programmet samt et musikrelateret foredrag. Så var vi da lidt mere folkeoplysende.
Det gjorde vi så, og nu var Folkeoplysningsudvalget rettet ind efter borgmesterens ordre. Vi blev godkendt, så nu kan vi låne lokaler, så meget vi lyster.
2024 forløb ellers godt for klubben med mange gode arrangementer.

Dyr i haven
Vi havde noteret os, at vores automatiske lys i havnen tændte flere gange i løbet af natten, så vi regnede med, at der måtte være besøg af nogle dyr.
Vi købte et vildtkamera og satte op, og der så vi så, at det var Mikkel Ræv, der kom på besøg om natten. En nat var der faktisk tre ræve på samme tid. Derudover får vi også besøg af en sort kat.