Gennem vores medlemsskab af Hjemmeværnet var vi nogle stykker (Bl.a. Bjarne Spangler, Vagn Rottbøl, Finn Lütken samt undertegnede), der mente, at det kunne være spændende at prøve at springe ud af et fly.
Vi meldte os derfor ind i faldskærmsklubben, der holdt til på Flyvestation Værløse.
Gennem vinteren gik vi ugentligt til træning i faldteknik, skærmpakning og hvad der nu ellers var af teori i forbindelse med faldskærmsudspring.
Da foråret så kom, blev det pludseligt alvor, og vi skulle have vores første spring.
Vi sprang fra en lille Cessna, hvor den ene dør samt forsæde var pillet af. Der kunne så være to springere og en instruktør ad gangen. Den første springer sad så på gulvet foran og måtte passe på ikke at dratte ud af døren før tid.
Når flyet havde nået rette højde og position gav instruktøren kommandoen “Sid ud”, hvilket betød, at springeren nu skulle svinge benene ud og placere et på landingshjulet (som piloten først bremsede) og det andet på et lille trappetrin. Kommandoen “Fortsæt” betød så, at man skulle hale sig udenfor, og nu stå under flyets vinge, mens man klamrede sig til vingestiveren. Det blæser godt nok noget derude.
I min optik var det at hale sig der ud nok det værste. Stod man der først, var det ikke så slemt. Nu vidste man jo, at man var klar til at skulle af, og at hvis man drattede af ved et uheld, så skete der ikke det store ved det.
Så kom kommandoen “Færdig – GO” og så måtte man jo se, om man kunne overtale hænderne til at give slip og springe baglæns af. Der var heldigvis ingen af os, der måtte opgive og kravle ind igen. Andre tabte modet og nægtede at springe. Det havde bl.a. vores pilot gjort. Han havde opgivet og kravlet tilbage i flyet – så havde han valgt at lære at flyve maskinen istedet.
Vores første spring ses på den noget dårlige smalfilm. Det var bare det første af mange, men vi fandt ud af, at faldskærmsudspring mest gik ud på at vente, til det var ens egen tur. Man kunne derfor bruge en hel dag, og så kun ende med at have fået to spring.
Det orkede vi ikke i længden. Jeg selv kastede mig istedet over svæveflyvning, hvor der på en flyvedag var meget mere at beskæftige sig med.
Men – jeg er da meget glad for, at også det at springe af et fly, er noget som jeg har prøvet i mit liv.
