Det er sommer, og det nærmer sig, at jeg skal afsted til min udstationering i Kuwait.

Planen var, at min gode kollega Bjarne skulle med.

Det fejrede vi med at grille en steg og drikke noget boblevant i sommerhuset sammen med Gitte og hans søde kone Gitte.

Desværre endte det med, at Bjarne ikke kom afsted.

En knap så god kollega fik det manipuleret sådan, at det blev ham, der kom afsted.

Han havde været der før, og havde udviklet en del af systemet.

Han havde et godt forhold til direktøren for PACI (CPR-kontoret i Kuwait), så han fik ham til at kræve, at Peter kom derned igen.

Det var surt. Jeg kan ikke lide Peter, og det er ikke særligt professionelt, det han laver. Senere blev det da også sådan, at de ikke ville se ham der mere, og at jeg blev sendt derned en gang mere for at rette op på hans fejltagelser.

Det var desværre ikke sidste gang, at jeg blev udsat for Peter.

Nogle år senere skulle han afløse mig i Malaysia. Vi blev rygende uvenner i overdragelsesperioden, og det endte med, at han blev sendt hjem igen, og jeg blev overtalt til at blive der et stykke tid endnu.

Men det er jo en helt anden historie, der kan læses under årene i Malaysia.