1990 Diverse

Forskellige noter

Mine kollegaer Claus og Jytte

Arbejdsmæssigt

På arbejdet er det kun Jytte og mig tilbage, når vi ser bort fra Finn, der ikke har så meget med projektet at gøre. Jyttes samlever Claus, der tidligere også var med på arbejdet, er nu blevet hjemmegående husmor.


Gitte skriver:

Jeg har forresten været til prøve i Taekwondo, hvor jeg erhvervede mig den røde tip og et blåt øje.

Sidste uge kom jeg også til skade i taekwondo, da jeg glemte at holde det ene ben på jorden, da jeg sparkede.

Det resulterede i, at jeg gled og slog hoften så nederdrægtigt.

Jeg har ikke kunnet ligge på den højre side i en hel uge nu.


Gitte Skriver:

Jeg har været til forældremøde ovre på Tanyas skole.

Alle lærerne siger, at det er et fantastisk klogt og godt barn, jeg har. Det ved jeg jo allerede godt. Når man kigger på hendes flotte karakterbog, må man jo bare give mig ret i min fuldstændig upartiske bedømmelse af hende.

Jeg fatter ikke, hvordan hun sådan fuldstændig kan falde uden for sin rolle som mit barn. Det var ihvertfald ikke lige sådan, at mit skoleforløb var.

Kloge Tanya klar til skole

Ambassadesjov

Forrige weekend var vi til fest på den amerikanske ambassade. Vi havde vores berømte veninde Nancy Foo med.

Det var hyggeligt og maden var god – så det…….


Det gik ikke så godt med Christine og Henrik.

Christine var jo taget med Henrik til Danmark, hvor det var planen, at de skulle giftes.

Henrik fik dog kolde fødder i sidste øjeblik, så nu er Christine tilbage i Malaysia.

Vi havde Christine til middag en aften, og Gitte stod for maden. Hun siger:

Vi fik en nogenlunde dansk menu startende med Ingers agurkerand, som blev meget rost – og helt ærligt, den var altså god. Dernæst fik vi roastbeef med diverse tilbehør og bearnaise (fås ikke her nær så god som Irmas). Til slut fik vi chokolademousse. Det var første gang i meget lang tid, at jeg har lavet noget særligt ud af maden, og det er jo egentlig en skam, at mine gode evner i den retning bliver spildt. Men hvad – jeg elsker jo ikke ligefrem at stå i køkkenet.


Fint besøg fra Danmark

Uffe Ellemann og hans kone Alice Vestergaard kommer til Malaysia med en handelsdelegation. Vi har modtaget officielle indbydelser fra Ambassaden til en reception i den anledning.

Gitte er ikke Uffes største fan, men hun har en ambition om at møde ham, og så ellers fortælle ham, hvordan han burde passe sit arbejde. Det er nu nok mest sagt i sjov – håber jeg da.

Der går rygter om, at Datacentralens direktør Østergaard er med i følget, og vil kigge til firmaets tilbageværende medarbejdere.


Black Forrest

En aften var vi til en let middag hos Claude og Anita. Her var også inviteret et andet amerikansk par – Mel og Linda, som vi jo ofte har været sammen med i andre sammenhænge – blandt andet windsurfing ved tinminesøen.

Vi kom til at tale om forskellige steder, man kunne tage i byen i Kuala Lumpur, og vi aftalte, at jeg næste fredag skulle vise dem pubben “Black Forrest”, som vi har været på tidligere.

Vi startede fredag om eftermiddagen med at samles på den amerikanske ambassade, hvor marinerne holdt T.G.I.F (Thank God Its Friday). Vi fik os lidt at drikke her, inden vi drog på restaurant for at få middagsmad.

Christine og hendes mor Evelyn (hun er blot 2 år ældre end mig) var også med, men Evelyn måtte tage hjem inden restauranten, for at passe sine gamle forældre. Heller ikke Claude og Anita kunne deltage, da der pludselig var kommet noget i vejen.

Altså var vi bare Gitte, mig, Christine, Mel og Linda, der drog hen på en forholdsvis ny restaurant, som Gitte og jeg havde opdaget kort forinden. Der kan man få kød, som man selv tilbereder ved bordet på en varm sten, eller man kan, som vi gjorde, få marineret kylling, bøf, rejer og grønsags stykker, som man også selv kokkererer på en kegleformet messingpande – et er meget lækkert.

Oberst Mel blev mere og mere snaksalig, så efter middagen drog vi så i taxaer til forstaden Petaling Jaya (det er derude vi arbejder), hvor vi skulle på pubben “Black Forrest”.

Der hvor de har levende musik og gæsterne ind imellem optræder med deres mere eller mindre falske stemmer, og hvorfra nogle af DCerne engang kom hjem med lagkage i ørerne og håret.

Der var, som sædvanlig, fyldt med mere eller mindre berusede kinesere i høj stemning, og det sædvanlige lille og orkester spillede. Man køber øl i kander, og servitricerne kommer uafbrudt og skænker op i ens glas, så snart der kan være et par dråber.

Christine og Gitte måtte vogte over deres glas, så de kunne undgå den automatiske opskænkning af øl, men vi andre drak, alt hvad der blev hældt op.

På denne måde ender man med at have drukket meget mere, end man selv tror, og vi var da også snart i løftet stemning. Især Mel, der begyndte at drikke direkte fra kanden, blev ret overstadig og dansede rundt på gulvet til musikken. På et tidspunkt greb han mikrofonen og sang en sang på kinesisk. Det skal lige nævnes, at han ikke kender et eneste ord på kinesisk, men folk klappede da alligevel gevaldigt. Han ville også engagere et af orkestrets medlemmer til at spille i Las Vegas, men det blev aldrig rigtig til noget.

Gitte og Christine gik hjem lidt før os andre. Undervejs ud for at lede efter en taxa, kom de forbi en kasse med syv små hundehvalpe. Kristine kunne slet ikke stå for dem, og hun endte da også med at tage en med hjem – de stod alligevel bare der og havde tilsyneladende ingen ejermænd. Hun valgte den hvide i kuldet, så dagen efter ringede Gitte til hende og foreslog navnet Nanok til den, og forklarede at det betyder isbjørn på grønlandsk. Nu er hun spændt på, om Christine vælger det navn. Familien tog det er vist ret pænt.

Jeg havde en skrækkelig nat, og det meste af næste dag. Jeg mener jo, at jeg har spist noget, som jeg ikke kunne tåle, men den forklaring køber Gitte ikke. Det glæder mig dog at høre, at Mel havde haft det lige så slemt. Morsom aften.


Tapas Bar – MiCasa

Tapas Bar på vores nabohotel MiCasa var vores faste holdepunkt, når vi ville spise ude uden at skulle ud at køre i bil først, eller vi bare lige ville smutte over at få en drink.

Det var her, vi første gang blev introduceret til drinken Margarita, som blev serveret i kander, og som hurtigt blev et stort hit.

Vi er her ovre at få en drink i baren sammen med Evelyn og Christine.

Christine er tilbage og her er vi på Tapas Bar sammen med mor Evelyn.

Steen Jensen