22. maj 1990
Jul kan fejres hele året
Juleaften blev fejret på behørig vis den. 22. maj. Vi havde en and liggende i fryseren, som vi længe havde snakket om at skulle spise. Da Gitte og Bjarne havde sendt alle deres ting til Danmark, var de mere eller mindre hjemløse i den sidste uge, de var her, så de havde inviteret sig til middag hos os.
Beatrice havde selvfølgelig aldrig smagt en dansk juleand, så vi mente, at det var vores simple pligt at gøre vores til, at hun skulle være så godt forberedt som muligt til det nye liv i Danmark. Så hun og Kim er selvfølgelig også inviteret.
To ekstra ænder blev indkøbt, og når vi nu var så godt i gang, kunne vi jo lige så godt fejre en rigtig jul. Altså fabrikerede Gitte en ordentlig skålfuld risalamande med mange gaver og pyntede op i stuen med alt vores julepynt.
Bjarne og Gitte forærede os deres store plante, som de jo alligevel ikke kunne tage med hjem, og havde sandelig pyntet den med en julestjerne i toppen.
Stegningen af ænderne gik som det skulle, men vi var sandelig glade for, at vi havde noget frossen andesovs tilbage fra juleaften, som vi kunne mikse med den mere eller mindre håbløse sovs, som vi altid får frembragt fra en and.
Lejligheden lugtede rigtig julet af stegt and og hyggen steg til uanede højder, da strømmen gik, netop som jeg skulle til at skære kreaturerne ud. Heldigvis havde vi allerede stearinlys på bordet, og køkkenarbejdet foregik herefter til lyset fra en lommelygte. Tænk hvis drømmen var gået, inden ænderne var stegt færdig – gru og gys.
Nå, men ænderne smagte helt rigtigt – kun de brunede kartofler levede ikke rigtig op til forventningerne – og Beatrice så efterhånden helt lyst på sin snarlige immigration til Danmark. Risalamanden skulle hun dog ikke have noget af. Hun kunne ikke fordrage mandler. Vi nødede hende dog til bare at smage en lille skefuld, hvorefter hun startede med at øse op i stor stil – dansk mad var nu alligevel ikke så tosset, selvom det ikke smagte af karry.
Strømmen kom tilbage lige betids til, at kaffemaskinen kunne brygge en kande kaffe, hvorefter den forsvandt igen. At vi ikke havde elektrisk lys, gjorde ikke så meget, men det er altså varmt at fejre juleaften hernede uden aircond eller vifte.