1990 Juledagene

Lidt forskellige kommentarer i juledagene

Den 21. december tog Gitte og Tanya til Singapore lufthavn for at sende Tanya videre til Seattle på juleferie hos sin far.

Der var en længere ventetid, så de tilbragte natten i nogle specielle soverum, som kunne lejes i lufthavnen.

Gitte sov elendigt, da der var alt for varmt, puderne var 1/2 meter høje og lavet af beton, og så var hun bange for at sove over sig.

De skulle jo nå deres flyvere tidligt næste morgen. Tanya kl 7:15 og Gitte tilbage til KL kl 7:30.

Inden afgang skulle de dog først finde Tanyas baggage, der ikke kunne checkes ind direkte til USA fra KL.

Det endte med, at Tanya måtte gå med en eller anden ned til flyvemaskinen og udpege sin kuffert.

Herefter var der ingen problemer.

Gitte kom godt hjem, og Tanya er også tilbage efter ferien i USA. Det gik vist meget godt, men det er jo ikke alverden, man hører.

Den 23. var vi til Lillejuleaften hos Christine og hendes familie. Hun bor sammen med sin mor og bedsteforældrene.

De havde inviteret alle vennerne til en traditionel indisk juleaften, hvor der blev serveret alle de indiske retter, som vi jo allerede kender, men denne gang blev alt serveret på en gang.

Det var meget hyggeligt, men til Christines store ærgelse, blev der ikke drukket sprut nok, så nu har hun et mindre lager liggende.

Bedsteforældrene var meget flinke mennesker, og bedstefar udtalte senere, at Gitte og jeg var nogle meget interessante mennesker (Skulle forståe positivt).

Udsigt fra vores køkkenvindue

Så nåede vi til juleaften, som vi fejrede stille og fredeligt sammen med Jytte og Claus, som har været et par måneder ude at rejse, men som nu er tilbage.

Vi fik igen andesteg og Rod a la Mande, og Gitte vandt mandelgaven.

Denne gang var det ikke kun små gaver, der blev udvekslet mellem Gitte og mig. Jeg fik et meget fint og dyrt Seiko ur af Gitte, og hun fik et nyt fotografiapparat (Nikon 601) med diverse tilbehør.

Det gjorde ondt på pengepungen, men det gamle Olympus er ikke helt i orden – og så har Gitte jo aldrig været en mester i at stille skarpt manuelt, så med det nye apparat er fejlprocenten faldet drastisk.

Det nye flotte shoppingcenter “Lot 10”, hvori der er åbnet en Nikon-forhandler. Der købte vi Gittes nye fotoudstyr.

Selvom det er jul, kan man jo sagtens nyde tilværelsen ved poolen.

Her har vi besøg af Evelyn.

2. juledag var vi til julefrokost hos Finn og Hanne, hvor vi selv skulle medbringe en ret.

Vi slap ret nemt over dette, da vi købte noget hamburgryg og fillet med røræg i en delikatesseforretning på Hotel Shangrila.

Ud over dette fik vi mørbradbøffer og glaseret skinke.

Steen Jensen