27 dec. – 3 jan. 1990
Forskellige noter sakset fra Gitte og Steen’s breve
Gitte:
Den 8 januar kom Tanya tilbage fra USA. Jeg måtte vente på hende i tre timer i lufthavnen, da flyveren var forsinket, men det tog hun nu meget pænt – i modsætning til mig, der var ved at gå ud af mit gode skind.
Jeg var der så længe, at det lykkedes at få hilst på 3 besøgende fra DC, som ankom samme dag. De er i Malaysia for at afgive et tilbud på et toldprojekt, som skal afleveres i næste uge. En af de gode gamle DCere, som har været her et år sammen med os, kom senere på aftenen, så nu er de fire her – men kun for en kort tid.
Tanya var hundesulten, da hun ankom, så vi tog straks over på MiCasa og spiste. Hun har fået (og købt) meget nyt tøj, som hun var ivrig efter at vise mig, men af oplevelser havde hun ikke meget at fortælle. Det lyder som om, at hun er blevet noget irriteret på Steve.
Hun syntes, at han behandlede hende som en baby, og så kunne hun ikke tage hans smaskeri, når han spiser.
Steen:
For tiden er Per hernede sammen med tre andre fra DC. De arbejder på et tilbud til toldvæsenet, og de har meget travlt. Tilbuddet skal afleveres d. 17 januar, så de arbejder ofte til langt ud på natten for at blive færdige til tiden.
Der er jo således ikke alverden, at vi ser til dem, men vi har da været ude at spise sammen, og i går var vi alle til middag hos Hanne og Finn.
Lige for tiden sukker folk efter regn. Om dagen er her ca 36 grader, og om aftenen kommer temperaturen kun ned på 31-32 grader. Det ser nogle gange ud, som om vi skal have eftermiddagsregn, men det snyder og bliver ikke til noget.
Steen:
På mit arbejde går alt, som det plejer. Jeg laver nogle ændringer i systemet en gang imellem, prøver at undervise de lokale på forskellig vis, og keder mig ellers en del. Det var nu morsommere, da alle de andre var her.
Der er intet nyt om en eventuel forlængelse af kontrakten, og jeg tvivler nu også på, om de er interesseret. Det er jo deres mål, at de selv skal kunne klare det hele fra juni – noget andet er så, at det tror jeg ikke, at de kan. Vi får se.