24. februar 1991

En berømthed gæster hjemmet

Gitte går i dag rundt og er helt benovet. Grunden er, at vi lige har haft eftermiddagsbesøg af forfatteren Jørn Riel og hans svenske kone.

Grunden var, at han havde problemer med sin computer, og i sin nød havde han altså fundet frem til mig.

De startede med at give mig en bog i fødselsdagsgave, hvor han havde skrevet “fra Jørn til Steen”. Jeg takkede og så gik vi igang med at kigge på PCen. Det viste sig, at jeg desværre ikke kunne hjælpe ham, da der var noget hardware istykker i hans PC, men ellers havde vi da en rigtig hyggelig eftermiddag.

Gitte var ikke hjemme, da de ankom. Hun gad ikke flere gæster, så hun var gået til poolen.

Da hun så kom op i lejligheden, mødte hun konen i stuen – Jørn og jeg sad i soveværelset og baksede med PCen. Da hun så bogen, udbrød hun med høj og klar røst, at ham forfatteren Jørn Riel ÆÆÆlskede hun altså bare.

Konen kunne så fortælle Gitte, at han lige nu opholdt sig i vores soveværelse, hvilket gjorde Gitte helt konfus. Hun vidste nemlig ikke, hvem det var, der skulle komme – og jeg anede ikke hvem manden var.

Gitte greb resolut fotoapparatet, for man kunne da ikke have en berømthed på besøg, uden at kunne bevise det for omverdenen.

Vi fik et par øller og levningerne fra Gittes kage, og aftalte, at vi da måtte ses igen. Vi blev inviteret til at komme og se nogle film og billeder fra New Guinea, som Jørn har lavet en reportage fra. Vi har jo talt om, at det er dertil, vi skal feriere i forbindelse med vores hjemrejse. Nå, lad os nu se om det alt sammen bliver til noget.

Nu har vi så både ambassadører, kendte skuespillere og forfattere i vores omgangskreds 🙂

Den årlige spisning med taekwondovennerne i Subang Parade.

Gitte:

På onsdag skal Tanya til prøve i taekwondo, hvor hun skal erhverve det røde bælte. Jeg skal på torsdag, hvor jeg forhåbentlig får den sorte tip.

Jeg regner med, at være fuld af blå mærker, når vi skal hente forældrene i lufthavnen på fredag. Hvis jeg altså ikke lige har brækket noget.

For resten sagde taekwondobossen (dommeren), at hvis jeg havde erhvervet det sorte bælte, så ville han sende mig til et stort stævne, som foregår her i byen i weekenden.

Det sjove er, at der er 2 piger med sort bælte på holdet, men dem vil han ikke sende, så jeg må jo være ret skrap – ikke. Blær blær.