Juli 1991
Vi bliver i Malaysia 2 år mere
Vores kontrakt med JPN udløb dagen før vores tur til Borneo, som derfor let kunne være blevet vores sidste store oplevelse i Malaysia.
Vi havde længe forhandlet om en forlængelse, men ved vores hjemkomst fra Borneo, kunne vi konstatere, at der stadig ikke var kommet en afklaring.
Om vi skulle blive i Malaysia et stykke tid endnu, eller om vi var på vej hjem i løbet af få uger, stod stadig hen i det uvisse.
Vi havde besluttet, at jeg ikke skulle vise mig på arbejdet igen, før en kontrakt var på plads. Det var selvfølgeligt for at lægge pres på dem.
Om det var det, der gjorde udslaget, ved vi ikke, men nu skete der pludseligt noget.
Kontrakten blev underskrevet, og ikke blot ønskede de, at jeg skulle blive, men yderligere en ekstra person fra DC skulle komme – OG SÅ I 2 ÅR.
HURRA
Det var næsten mere, end vi havde turdet håbe på, så vi var super glade.
Velkommen tilbage Kim og Beatrice.
Da vi fik at vide, at vi nu skulle blive hernede i yderligere to år, så gik vi straks ud og købte et nyt stereoanlæg til stuen, så nu lyder der musik derindefra i tide og utide.
Dagen efter blev der igen købt ind.
Denne gang købte vi et par kinesiske møbler, som vi har placeret ude i gangen
Vi har altså nu en kontrakt, der løber indtil juni 1993.
Det er rart at få noget ro på, så vi ved, hvor vi skal være i den nærmeste fremtid.
Vores arbejdstid er dog blevet noget anderledes, hvilket vi ikke er særligt begejstrede for.
Det er krævet, at vi også arbejder om lørdagen, ligesom de lokale på JPN.
Det var vi ikke umiddelbart indstillet på, men vi endte med et kompromis, hvor vi skiftedes til at være der om lørdagen – altså en 6 dages arbejdsuge, men så efterfulgt af en 4-dages, hvor vi så havde lang weekend på 3 dage.
Det åbnede jo så muligheder for lidt længere udflugter, så det var fint.