2. september 1991

Gitte tager det sorte bælte i Taekwondo

GITTE:

Jeg har mange klagepunkter vedrørende min taekwondolærer.

Mesteren skulle på ferie i tre uger. Hans kone ringer til mig og spørger, om jeg vil komme til Tanyas skole – bare for at være på den sikre side – for det er nemlig ikke til at stole på, at min træner (mesterens bror) dukker op og underviser.

Hun fik helt ret. Træneren dukkede hverken op til min undervisning eller på skolen, så jeg fik ingen undervisning i tre uger. Jeg underviste fast på skolen to gange om ugen i 2 1/2 time ad gangen.

Det er ikke det værste, for jeg troede at alting ville blive godt, når mesteren selv kom hjem og overtog undervisnningen istedet for broderen. Men nej, jeg har hele tiden betalt 100 $ om måneden, men nu meddelte han mig, at det fremover skulle koste 300 $. Han mente ikke, at der skulle være noget problem i det, men jeg sagde, at det ville og kunne jeg ikke betale. Så jeg spurgte ham, hvad mit alternativ var, og det var så at tage til PJ 2 gange om ugen ligesom de andre, og så betale 50$ for det. I Port Dickson spurgte jeg så de andre, hvad de betalte, og det viser sig så, at de kun betaler 30$.

Jeg synes fandeme at han er en dum racist, så nu kan han rende mig. Iøvrigt ved han godt, at jeg kun kan komme en gang om ugen, når det er aftenundervisning.

Alt det her ærgrer mig utroligt – især fordi jeg lige har købt en ny uniform. Den var jeg selv henne at købe, hvorimod de 2 ndre jeg har købt i tidens løb, har jeg købt gennem træneren – og det har han tjent fedt på – mindst 50$ pr stk.

GITTE:

Ja, jeg havde jo næsten lagt sporten på is, men nu har jeg så alligevel været til prøve – og bestået.

Pludseligt fik jeg at vide, at jeg skulle til prøve, og det kunne jeg altså ikke sige nej til.

Jeg troede, at jeg havde 8 dag til at gøre mig klar, men sådan skulle det ikke være. Pludseligt skulle jeg til prøve den følgende dag.

Jeg trænede hele mandagen, men der blev da også tid til en gang tennis, hvor jeg slog mig over skinnebenet, hvilket jeg tog som et dårligt varsel.

Steen og Kim var med ude til prøven, og det hele blev filmet. Jeg ville ønske, man kunne censurere sparkene væk, og jeg er da heller ikke så stolt af kampene – men jeg bestod.

Nu er det 3 uger siden, at jeg var til prøve, men min hånd bliver kun langsomt bedre efter at hav slået en mursten i stykker. Der var intet brækket eller forstuvet, men jeg har ikke rigtigt kunnet spille tennis siden prøven.

GITTE:

Så kunne jeg endelig få mit sorte bælte anbragt, hvor det retteligt hører til – nemlig på min mave. Der er desværre kun menneskeskrift på, da der ikke var nogen, der kunne oversætte mit navn til kinesisk.

GITTE:

Fredagen efter havde jeg  de sorte bælter til middag. Jeg havde lavet tunmousse med kaviarsovs, frikadeller, kartoffelsalat, alm salat, paprikamørbrad, citronfromage, chokolademousse og wienerbrødssnegle.

Maden var vellykket, men de er nu nogle sære snegle at have på besøg.

De sagde ikke mange ord den første time, de var her, men så begyndte de så småt at snakke på kinesisk.

Da jeg spurgte, hvorfor de talte kinesisk, når alle kunne tale engelsk, så klappede de fuldstændigt i igen.

Steen anede ikke, hvor han skulle gøre af sig selv, så han drak den ene øl efter den anden.

Gæsterne drak 3 øl tilsammen + sodavand – og det kan jo ikke siges at være meget, når man har 11 gæster.