1991-29 UN-Day ISKL

Bob Seger & the Silver Bullet Band – The Fire Inside

September 1991

United Nations day på Tanyas skole

GITTE:

Der skal være United Nations Day på Tanyas skole, og i den forbindelse har der været en del møder.

Selve dagen gik fint, og vi havde en masse besøgende, men i år er der jo også 400 elever mere end sidste år, så der var godt travlt i boderne.

Vi begyndte kl 7:30, og kunne gå hjem 14:30, så vi var ret udkørte. Om aftenen skulle vi på den igen, da det jo er der, at de fine hoteller kommer og serverer fine specialiteter – og vores boder skulle jo også først pilles ned igen 21:30.

Jeg havde egentlig vagt fra kl. 20:30 til 21:30, men da jeg skulle være med i en taekwondo opvisning ved 20-tiden, var jeg bange for ikke at kunne nå det. Min “gode ven” Jørn Riel tilbød så heldigvis at tage min vagt. Det var jeg glad for, da jeg skulle møde resten af taekwondoholdet kl 20, men på det tidspunkt var jeg absolut eneste person til stede. Først kl 21:35 dukkede de andre op, og det var lige et halvt minut inden, at det hele var blevet aflyst.

Vi sprang ind og lavede vores show. Jeg skulle brække to brædder og lave kasteteknik med min træner, og de danske damer, der var blandt tilskuerne, var dybt imponerede.

De andre sorte bælter kunne ikke brække deres brædder o første forsøg, så bagefter var mesteren så skuffet over dem, at han “fyrede” dem. Faktisk sagde han til mig, at jeg var den eneste, som han var tilfreds med – hvad siger i så.

Grunden til at de andre kom så sent var, at det regnede, som det ikke har regnet i meget lang tid. I tre uger har her været så luftforurenet, at sigtbarheden har været nede på 200 – 500 meter. Jeg har været ved at gå agurk over det, og alle har sukket efter regn, men af alle dage, så vælger regnen lige at komme på vores FN-dag. Det var lidt en streg i regningen.

Siden den dag har det regnet en del hver dag, så luften bliver mere og mere klar. Nu kan man trække vejret igen.

Steen Jensen