November 1991
Tanya til bal på ISKL
GITTE:
Tanya blev ikke inviteret til ballet lige med det samme, af den flotte fyr på skolen, som hun ellers havde et godt øje til. Grunden er, siges der, at han var bange for mig.
Det viser sig nemlig, at han var en af arrangørerne til bl.a. min Taekwondoopvisning, og da han så mig udøve mit værk, havde han spurgt en New Zealandsk dame, som jeg taler en del med, om hvem jeg var. Da hun fortalte ham, at jeg var Tanyas mor, sank han sammen i skuldrene og sagde opgivende, at han ellers havde planlagt at invitere Tanya med til ballet.
Nå, det endte da heldigvis med, at han overvandt sig selv og fik spurgt hende.
