17. august 1992
Turister hjemme fra arbejdet
Hjemme i Danmark var jeg i afdeling med en sød pige, der hedder Lene. Hun var kæreste med Kim, som også var en kollega.
Lene og Kim kiggede lidt efter vores lejlighed i Danmark, mens vi var væk, og passede også i en periode vores kat.
De kunne godt tænke sig en ferie i Asien, så sammen med en tredje kollega – Lone som jeg ikke kendte på det tidspunkt – dukkede de op nogle dage hos os i Malaysia.
Deres ferie skulle primært være i Thailand, så vi fik travlt (mest mig) med at vise lidt rundt i Malaysia under deres korte besøg her.
Gitte havde en masse andre planer i de dage, så det var fortrinsvis mig, der slæbte dem rundt nogle forskellige steder.
Da de primært skulle være ved stranden i Thailand, så var det ikke strand i Malaysia, der stod på min plan.
- De ankom om aftenen, og allerede næste morgen var vi på tur rundt i Kuala Lumpur og omegn. Vi havde hyret en taxa for hele dagen.
Allerede første dag fik vores gæster problemer med maverne. Især Kim fik ikke lejlighed til at nyde meget af landets dejlige mad.
- Så var det tid for en tur i junglen, så turen gik nu til nationalparken Taman Negara.
Her er der jo først en 6 timers lang sejltur op ad floden, hvor vi undervejs gik på grund i det lave vand, og alle måtte derfor stå af båden ude i floden og hjælpe med at trække den fri.
Kim lider af vandskræk, og var omme meget for at stå ud. Men nu, hvor vandet var så lavt, gik det vel nok.
Desværre for Kim var der et stort hul i floden netop der, hvor han stod af, så han forsvandt ned i dybet. Aldrig har jeg set nogen komme så hurtigt op i en båd igen.
- Besøgets sidste stop var ved søen Lake Chini, hvor vi både vandrede og sejlede i kanoer.
Stakkels Kim skulle kun have kogte ris i den lille restaurant – maven gjorde stadig vrøvl.
Appetitten forsvandt dog totalt, da han fandt en stor flue i risene.
Dat Gitte ikke var meget med på turene, så har jeg ingen billeder. Vi må nøjes med mine videoer nedenfor.
Det var nogle trætte gæster, som vi sendte videre til Thailand, og jeg har på fornemmelsen, at de så frem til at skulle ligge på en strand det meste af tiden.
