8. februar 1992

75 år tilsammen udløser stor fest.

Gittes fødselsdag blev jo lidt kaotisk, da det var den dag, vi kom hjem fra turen til Phi Phi. Hun skulle dog ikke snydes for en fest, da det sådan var lidt halvrundt. Hun fyldte 35 år, og kort efter fyldte jeg så 40. Vi besluttede os derfor for at slå begge vores fødselsdage sammen til en stor 75års fest.

Vi havde inviteret omkring 30 mennesker til festen, men endte med at være 25. Jeg havde for sjov også inviteret tre kollegaer fra firmaet derhjemme, og til vores store overraskelse dukkede de sandelig også op.

Så mange mennesker kan vi jo ikke være i vores lille lejlighed, så vi havde overvejet at flere alternativer. Det endte med, at vi valgte at holde festen på hotel Micasa, hvad vi bestemt ikke har fortrudt. Vi lejede et stort selskabslokale, og fik også alt mad og drikke leveret fra hotellet. Vi aftalte det hele med direktøren for restauranterne, og da han godt vidste, at vi havde været stamkunder i hele hotellets levetid, fik vi det til en ganske favorabel pris. 

Dagene op til festen spenderede Gitte på et forsøg med at finde et eller andet tøj, som hun kunne iføre sig til festen. Det var svært, for det skulle være rødt og hvidt, og rødt syntes Gitte ikke rigtigt var hendes farve – det er hun glemt at tænke på, da vi lavede indbydelserne. Vi havde krævet, at alle var iklædt rødt og hvidt. Oprindeligt havde vi tænkt på sort og hvidt, men så kunne vi ikke ikke komme i tanker og nogle blomster, som er sorte, så derfor rødt og hvidt. Og så kunne vi jo også pynte op med Dannebrog.

Micasa står for hele arrangementet, og vi skulle bare fortælle dem, hvad vi gerne ville have, men til Gittes rædsel, havde de sat gule lys i de trearmede lysestager, så hun måtte fare ud og købe røde lys i stedet. Blomsterne var helt fantastisk flotte, og de stakkels tjenere havde pustet en bunke røde og hvide balloner op og pyntet lokalet med dem.

Der var ikke fastlagte pladser. I stedet havde Gitte købt et par store herreunderbukser, som blev syet helt sammen – undtagen i gylpen. I underbukserne blev lagt nogle spillekort, og dem skulle damerne have fat i. Tilsvarende havde hun gjort med en stor bh, hvori mændene kunne finde deres kort. På bordet lå så tilsvarende kort, og dér skulle man sidde. Gitte syntes selv, det var en storartet ide. 

Nå, men den første time fik vi drinks. Oprindelig var det ikke planlagt, men den chilenske ambassadørfrue havde fortalt os, at de ikke kunne komme til spisning, men de ville meget gerne komme til en drink imellem klokken 19 og 20. Det betød jo, at vi måtte indstille os på det. Om morgenen ringede de så og sagde, at de desværre heller ikke kunne komme til drinks, men det er jo bare dejligt at man kan lave rav i den, og så blive væk.

Vi havde en stor frugtpunch, som der dog ikke var mange, der drak af. Der var også margaritaer, øl og vin. Der blev gået godt til den, og da de sidste gæster ankom klokken 20.15, var der drukket 16 kander margarita, og jeg ved ikke hvor meget øl. 

Der var også en anden, som spurgte om vi skulle lave nogle lege. Næ, det havde vi egentlig ikke tænkt os, men jeg brugte så 2 dage på at opfinde morsomme selskabslege samt indspille dansemusik.

Selve middagen var meget vellykket. Maden var god, og stemningen ved bordet i top, selvom mange ikke kendte hinanden. Faktisk er det kun Gitte og mig, der kender alle deltagerne.