13. april 1996
Bettina og Bent fra CSC på “inspektion”
Vi havde fået ny chef i afdelingen for udenlandske projekter.
Hun hed Bettina, og mon ikke det var rimeligt, at man som ny chef satte sig grundigt ind i, hvad nedarbejderne nu gik og lavede.
I arbejdets interesse måtte hun jo så tage på inspektionstur til Malaysia, for at se hvad det egentligt var, vi gik og rodede med. Ja, chefens arbejde er hårdt.
En anden “chef” (Bent) mente jo så også, at han havde samme behov for indsigt, så han bookede også en billet.

Nu var det bare sådan, at de to ikke rigtigt havde kemi sammen, så de kom hver for sig, med et mindre overlap.
Da der slet ikke var nogen arbejdsmæssig relevans i disse besøg, så måtte Stress Tours igen på banen og vise de to turister lidt rundt.
Bettine havde vi med til Pulau Kapas, så hun kunne få lidt bounty-strand.
Bent havde vi så med til Lake Chini og Østkysten.
I overlappet var begge med på tur til Melacca.
Begge tog lettede hjem, efter at have sikret sig, at vi havde det godt 🙂
