17. januar 1998
Christina og Mikes bryllup
Christinas kæreste Mike havde boet et stykke tid hos hende i Malaysia, og nu skulle de giftes, inden projektet var slut, og de begge skulle flytte til USA.
Brylluppet skulle ske på samme registreringskontor, hvor Christina og jeg arbejdede, og Gitte og jeg skulle være vidner.
Efter at papirerne var underskrevet på registreringskontoret, og de to nu var lovformeligt gift, så skulle vi lige fejre det med et glas champagne ude i naturen.
Det var dog ikke let at finde et egnet sted, men til sidst lykkedes det at finde et lille grønt område, hvor vi drak et glas ved bredden af en spildevandskanal.
Hvis du ønsker at bladre gennem alle billederne i ro og mag (og i bedre kvalitet), så klik på en af knapperne “Foto Station” eller “Foto Browser” herunder.
