2015 Bruce Guthro

Canada


8. dec. 2015
DR Koncerthuset
Billetpris kr. 295 + gebyr

Vi er: Steen, Kirsten, Lis, Pia, Bjarne, Peter Rosenberg

Forrige:
Nightwish

Næste:
The Lone Bellow 2016

Nightwish
The Lone Bellow

Bruce Guthro holder atter julefest i Koncertsalen.

Bruce Guthros keltiske julekoncerter er en forrygende succes. I 2014 har han spillet 17 koncerter over hele landet og mange af dem – heriblandt i DR Koncerthuset – for fuldstændig udsolgte sale. Derfor vender han tilbage til den smukke sal i 2015, hvor der atter vil være mulighed for at opleve Guthro spille julen ind med egne sange, irske klassikere og en stribe store engelsksprogede julesange.

Canadisk jul og skæve eksistenser

Med sig har Bruce Guthro sit stærke, internationale seksmandsorkester med medlemmer fra både Irland, Canada og Danmark. I orkesteret er blandt andet sønnen Dylan Guthro, der udover at spille guitar og synge, er en fremragende sangskriver, samt den irske violinist Róisín Ryan, der også begejstrer publikum med sin sangstemme og irske klang, der lægger sig smukt op af Bruce Guthros stemme.

Udover at være forsanger i Runrig er Bruce Guthro en magisk historiefortæller, der ved koncerten deler ud af fortællinger om sin egen canadiske jul og de skæve eksistenser, han kender fra hjemegnen.

Om Bruce Guthro:

Bruce Guthro har i mange år været en kendt stemme i Danmark, nemlig som forsanger i det populære skotske band Runrig. I de senere år har et stadigt voksende publikum også fået øjne og ører op for den populære sanger og sangskriver som soloartist. Runrig kunne i 2013 fejre 40 års jubilæum og er dermed en institution for skotsk musik i den folk-rockede ende af skalaen.

Jeg har ikke kunnet finde nogle musikvideoer (bortset fra denne) fra hans julekoncerter. Så det ……

Bruce Guthro

Ja han er en fantastisk frontfigur i Runrig, så mon ikke også det går, når han optræder med sit eget band.

Pia så ham sidste år til jul, og har svært ved at få armene ned.

Så det bliver spændende.

Efter koncerten:

Det var en udmærket koncert opdelt i to halvlege. Personligt synes jeg, at anden halvleg var lidt kedelig – men den mening deltes ikke af alle deltagerne.

Steen Jensen