Schweiz
23. marts 2015
AmagerBio
Billetpris kr. 295 + gebyr
Vi er: Lis, Steen, Kirsten og Bjarne
Halestorm står for hårdtslående rock med ben i næsen.

Det amerikanske band føres stærkt an af sangerinden Lzzy Hale, der har modtaget masser af ros og priser som en af de bedste kvindelige frontfigurer i rocken.
Og det er gået hurtigt for amerikanerne, siden de i 2012 udsendte deres andet album, ‘The Strange Case of…’. Samme år gav de en udsolgt koncert på Amager Bios lille søstersted, Beta, og i 2013 var det Pumpehuset, der kunne melde udsolgt.
Gaffa gav Beta-optrædenen hele 5 stjerner, og konkluderede, at “Halestorm gav publikum et musikalsk los i røven med et glimt i øjet” og roste bandets oprigtige og befriende nærvær.
Nu er Lzzy Hale & co. endelig ved at lægge sidst hånd på indspilningerne af deres længe ventede tredje album, som forventes at udkomme i foråret. Og samtidig drager den hårdtarbejdende kvartet altså ud på en længere turné.
Ét af stoppene er Amager, og denne gang er det ikke Betas, men derimod store Amager Bios meget større scene, der står for tur. Og det kommer med garanti ikke til at gå stille for sig, når Halestorm byder på nye hits og ældre perler.

