25. september 2016
Befæstningens Dag på Vestvolden i Rødovre
Åbent arrangement
Befæstningens Dag fejres igen i år sidste søndag i september på hele Vestvolden, men bedst i Rødovre.
Her er der bl.a. klipning af får, bueskydning, udstilling af historiske våben, støbning af tinsoldater, affyring af kanoner, lege for børn, militært musikkorps mmm.
Der er udstillinger og film om voldens historie i Artillerimagasinet og rundvisninger med guide på volden og i de historiske bygninger bl.a. er det muligt at komme ind i kaponiererne. Cafeen er åben for salg af bl.a. kaffe og kage.
Alle udstillinger, rundvisninger og de andre oplevelser er ganske gratis.
På Vestvolden havde man ikke i fredstid kanonerne stående klar til skud på voldens kanonstandpladser. Størstedelen af de kanoner, der skulle bruges til at sætte volden i krigsklar stand, blev opbevaret på tøjhuset i København.
Ni steder, fordelt langs volden var der bygget magasiner, så man i fredstid kunne opbevare en del af de største kanonerne, i nærheden af batterierne. På den måde kunne man hurtigt armere batterierne i tilfælde af et overraskelsesangreb, og kanonerne var klar til brug i forbindelse med øvelser.
Da vejret var super godt her sidst i september, så besluttede vi os, sammen med Kjeld og Anette, til at deltage i festlighederne på volden.
Gamle fotos fra opførelsen











