17. november 2017
Vores naboers naboers naboer (Mogens og Lillian) har desværre besluttet sig for at flytte. Huset er solgt, og de er nu installeret i deres nye lejlighed ikke så langt herfra.
Det er super ærgeligt når gode naboer flytter væk, men der er jo ikke noget at gøre ved det.
Vi i nr. 74, Sus og Ole i nr. 72 samt Kjeld og Anette i nr. 70 besluttede,, at vi ville sende dem afsted med maner, og inviterede derfor til en afskedsmiddag.
Vi holdt det her hos os, og vi sørgede for hovedretten. Nr. 70 lavede en forret og nr. 72 sørgede for desserten.
Alle udgifter blev lagt sammen og fordelt mellem de tre huse.
Menuen stod på:
- Laksemousse med flutes
- Steg af ungkvæg med alverdens tilbehør
- Pandekager med is og jordbær
Det blev en super hyggelig aften, og vi lovede hinanden fortsat at ses med jævne mellemrum.