2017 Nytårsaften

31. december 2017

Som det efterhånden er blevet en tradition, så holder vi Nytårsaften sammen med naboerne Sus og Ole samt datteren Pernille og svigersønnen Anders.

Det er super praktisk – og vældigt hyggeligt. Vi har ingen problemer med transport, og så er vi tæt på dyrene Bella og Emil. Bella tager fyrværkeriet med ophøjet ro, men Emil er ikke meget værd, så det er vigtigt, at vi får ham inden døre inden fyrværkeriet begynder.

Traditionen tro består nytårsmiddagen af mange forskellige slags kød og tilbehør, som vi selv steger ved bordet på elektriske stegepander. Det kan vi få meget tid til at gå med, indtil man opdager, at nu har man nok fået spist lige lidt for meget.

Kirsten og jeg havde taget en del pakker med, som vi spillede om efter maden.

For at sikre sig, at Ole også havde noget at lave efterfølgende, havde Kirsten indkøbt en gigantisk bordbombe, der sørgede for et jævnt lag af konfetti på gulvet.

Igen en hyggelig nytårsaften.

Steen Jensen