14. april 2018
Kirsten, Lis, Jenny og jeg havde billetter til stor madmesse i Forum arrangeret af Irma/Coop.
Lis havde vundet sin billet som mandelgave juleaften, mens vi andre måtte til pungen.
Generelt set syntes vi, at der var for mange mennesker, og at de forskellige udstillere måske ikke var så velforberedte. Der var ihvertfald flere, der konstant løb tør for smagsprøver, ligesom det kunne være besværligt at nå frem til disken.
Nå, men vi fik da smagt på en del af produkterne, men især på forskelligt øl og spiritus. Lis og jeg købte hver en flaske dyr Rom, og vi kom da også hjem med flere andre ting – deriblandt fransk nougat og diverse oste.
Lis og jeg købte hver en omgang østers og champagne, mens de to andre kyllinger holdt sig til lidt laksebidder. Jeg skulle da også lige have lidt ægte kaviar. Dyrt – og østers bliver nu aldrig min livret.
Vi afsluttede turen på cafeen overfor med øl, kaffe mv., hvor vi sad udenfor og fik drivis mellem ballerne.





