2019 Hos Vomse

3. august 2019

Lis er jo gået hen og blevet lidt kæreste med Vomse, der bor helt ude på landet.

De syntes, at det var på tide, at Kirsten og jeg kom på besøg i Store Fuglede sammen med Jenny, Bjarne og Josephine.

Det var en lang køretur – den sidste del ad smalle, bakkede veje – men efter en time og et kvarter nåede vi alle frem samtidigt.

Der blev desket op med adskillige mærkeligøl, og så blev der tændt op i grillen.

Efter spisning hyggede vi os rundt om bålet til de kraftige toner af diskomusik fra et af de andre huse.

Der var sørget for plads til overnatning, og næste morgen blev vi trakteret med et overdådigt morgenbord, inden vi igen vendte næsen hjemad.

Kjeld og Annette havde imens passet Bella.

Steen Jensen