2020 Tinas 60 års fødselsdag

Så fyldte Tina 60 år, og det skulle fejres på holmen med mange gæster, god mad og rigeligt med drikkevarer.

Kirsten og jeg satte os ved et bord med nogle kvindelige gæster, som jeg præsenterede mig høfligt for. Efter et stykke tid begyndte jeg at få en mistanke om, at jeg kendte dem i forvejen – og det gjorde jeg så.

En af dem, Ulla, havde jeg set masser af gange på Grøndalskroen – og hun havde endda været hjemme hos mig på et tidspunkt.
En anden havde Peter og jeg da også mødt mange gange på kroen. Nu kan jeg ikke lige huske hendes navn, men husker da, at hun arbejder på et bibliotek – og husker meget tydeligt sidste gang Peter og jeg mødte hende på Klosterkroen, hvor vi begge fik en ordentlig gang skældud.
Den tredje havde været med os til koncert i Portalen og havde også kommet en del på kroen.
De har med garanti syntes, at jeg var dybt mærkelig, når jeg sådan præsenterede mig formelt.

Klik på de enkelte billeder for at se dem større

Det var en rigtig sjov aften, og så lykkedes det os denne gang at komme med en bus hjem – uden at se en masse køre forbi uden at stoppe.

Steen Jensen