2020 Vallensbæk Sø mm

17. august 2020

The Waterboys – Preparing to fly

Vi har ikke været ret meget omkring denne sommer. Hele juli har det været skod-vejr, men her i august har vi nu haft en periode med hedebølge og masser af sol.

Så nu tog vi os sammen og kørte en tur i det gode vejr. Vi havde hørt, at der skulle være ganske dejligt ved Vallensbæk Mose, så dertil gik turen i første omgang.

Om mosen

Vallensbæk Mose er et rekreativt område skabt af mennesker, der har forsøg at kombinere behovet for tekniske anlæg med ønsket om at skabe et stort smukt naturområde for egnens borgere. 

Vallensbæk Mose på ca. 50 ha. ligger i krydsfeltet mellem Store Vejleådalen og Vallensbækkilen, udfletningenHolbæk og Sydmotorvejen og med arealer i Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. De fire kommuner driver arealet i fællesskab. Området er karakteriseret ved de ca. 30 ha. sammenhængende søer Tueholm og Vallensbæk Sø og et landskab, der giver mulighed for fine natur oplevelser og mange friluftsaktiviteter

Historie: Oprindelig var området åbent landbrugsland med mosearealer ned mod Store Vejleå. I forbindelse med områdets udbygning i 60’erne og 70’erne, blev der behov for at sikre Store Vejleås nærområder mod oversvømmelse, og det var årsagen til at de to søer blev etableret i 1972 – til udligning af regnvandstilstrømningen til Store Vejleå fra de store nye bebyggede arealer i området (specielt i Albertslund og Høje- Taastrup) de to søer har således stadig status af kloakteknisk anlæg. Samtidig hermed blev arealerne omkring specielt Tueholm Sø moduleret, blandt andet med overskudsjord fra udgravninger til de mange boliger i nærområdet. Høegsbjerget med sine 30 meter over det omkringliggende terræn ogden tilstødende Kongsholmpark, er således et resultat heraf og et markantpejlemærke i området. I 1976 blev interessentskabet Vallensbæk Mose (ISVM) stiftet med torepræsentanter fra hver af de fire kommuner, med det formål at skabe etrekreativt område med et højt naturindhold, til glæde for egnens borgere. I de efterfølgende år blev stier, broer, beplantning, kystsikring og bebyggelseetableret, ligesom, der blev etableret faciliteter for de mange brugere af området: Kanosejlads, vandskisport, ridning, lystfiskere, samt de mange mennesker der på den ene eller anden måde benytter området til motionog naturoplevelser.

Det var ellers planen, at vi skulle spise frokost på restauranten, der ligger ved søen, men den var selvfølgelig lukket mandag og tirsdag, så det blev ikke i dag.

Istedet kørte vi til Ishøj Havn, og spiste på Restaurant Ses, hvor vi har spist flere gange før. Restauranten får nok aldrig en Michelinstjerne, men det er rimelige priser og kan da sagtens spises.
Restaurantens største plus er udsigten over vandet.

Oscar

Da vi nu var i området, så kunne vi jo også lige finde Oscar.

Oscar Under Broen finder du ved Ishøj Strandpark. Han er blandt andet lavet af affaldstræ fra en nedpillet vandmølle, og så er han opkaldt efter en kunstner fra Chile, som hjalp med at bygge skulpturen.
Du finder Oscar ved krydset på nedenstående kort.

Sus og Ole havde været der tidligere, og da vi ikke lige vidste, hvilken vej vi skulle, så kontaktede vi Sus, der gav os en rutevejledning.

I kan bare parkere ved Arken, og så er det bare lige rundt om.

Ja, godmorgen. Vi vandrede og vandrede i den voldsomme hede, indtil vi måtte have et hvil på en lille cafe. Her spurgte vi om vej, og fik at vide, at der var ca 1 1/2 km videre derfra. Puha – Lige rundt omkring Arken – min bare r..

Nå, men vi kæmpede os videre, og endelig fandt vi Oscar mageligt henslængt i skyggen under en bro. Så kan han krydses af.

Turen tilbage gi vi ad små stier og en markvej, og det føltes underligt nok kortere og nemmere end udturen.

Det blev en varm men dejlig udflugtsdag, og vi var da noget ømme i benene, da vi kom hjem.

Steen Jensen