Tirsdag d. 8. november 2022
Amager Bio (kl. 19:00)
Billetpris kr. 320-
Vi er: Steen, Lis
SVERIGE
Amaranthe
Amaranthe varmede op for Sabaton i Forum i februar 2020 – nu kan du opleve dem helt i front i Amager Bio, på denne co-headlinerturné, der tager dem rundt i Europa sammen med Beyond The Black.
Amaranthes karriere er skudt afsted med raketfart siden begyndelsen for mere end 10 år siden, og i dag er bandet et af de mest velrenommerede inden for deres felt:
Oplev hvirvlende keyboardløb mellem distortionguitar og medrivende melodier i Amaranthes komprimerede, skarptskårne produktioner, der får deres eletroniske take på metalgenren til at gå op i en højere enhed med metallens fængende riffs.
Alle deres fuldlængdealbum er indspillet i Hansen Studios i Ribe, hvor også genrefæller som Avantasia, Powerwolf, Unleash the Archers, Seven Kingdoms og Epica har lagt vejen forbi de kyndige hænder – og nok ikke ved et tilfælde.
Amaranthe består af vokalisterne Elize Ryd, Henrik Englund Wilhelmsson og Nils Molin, på guitar og keys Olof Mörck, bassist Johan Andreassen og den danske trommeslager Morten Løwe Sørensen, der også har slået sine folder i Dragonland (sammen med forsanger Elize Ryd) og tidligere i Mercenary, The Arcane Order m. fl.
De gæstede sidst Amager Bio i 2013 sammen med Stratovarius og den dansk/svenske sekstet lover på denne toturné en stor visuel oplevelse, og en sætliste der udforsker uberørt terræn.
Amaranthe – Drop Dead Cynical
Beyond The Black
Se næste side om opvarmningsbandet.



