14. november 2024

Vi havde lige fejret Lis’ fødselsdag sammen med Vomse, så vi blev meget chokerede, da Lis ringede med den triste besked om, at Vomse var gået bort et par dage senere.
Hvad der lige er sket, ved vi ikke, men han er tilsyneladende sovet stille ind foran fjernsynet efter et linedance arrangement.
Vi kommer bestemt til at savne Vomse og hans gode humør og føler med Lis, som selvfølgelig er den, det rammer hårdest.
Bisættelsen fandt sted fra Margrethe Kapellet i Holbæk, hvor der blev holdt en smuk ceremoni, inden hele selskabet drog på en længere rejse til St. Fuglede Forsamlingshus, hvor der blev serveret flot smørrebrød og kaffe.
Med alle de cowboyhatte på hovederne af mange af gæsterne, skulle man næsten tro, at det var en eller anden sekt, der afholdt et ritual.
Men det var selvfølgelig alle Vomses linedancevenner, der var mødt talstærkt frem for at tage en sidste afsked.
