2026 Knæk CanCer arrangement

21. oktober 2026

Gitte Hedeby Jensen

Kære venner og bekendte og alle her på kanalen!

Så er det den tid på året. Næste uge er det uge 43: Knæk Cancer uge.

De sidste 9 år har jeg i uge 43 afholdt Knæk Cancer show til fordel for den store, landsdækkende indsamling.

Det er også næsten præcis 2 år siden jeg afsluttede mit kemoforløb.Sikke en tid det var! Fy for pokker.  Og sikke meget, der er sket siden. 

Jeg har fået hår igen. Noget pudsigt krøllet stads. 
Jeg har fået øjenbryn igen. Og øjenvipper.
De fleste af mine negle sidder fast igen.
Jeg træner meget og er begyndt at få mine muskler tilbage.
Og så var min forventning for 2 år siden, at nu ville alting blive godt igen.

Så velsignet var jeg dog ikke. 
2 år senere er jeg stadig ikke tilbage på arbejdsmarkedet. 

Jeg har smerter mange steder, dårlig hukommelse, meget lidt overskud, sover ikke om natten, fuldstændig smadret økonomi, ar på krop og sjæl, frygt for tilbagefald, en dræbende træthed og udmattelse samt mange andre ”skønne” fornøjelser.
Det var ikke det, der var planen for mit liv i 50´erne!

I oktober bruger jeg dog det meste af min energi på det årlige Knæk Cancer show, som jeg vil afholde så længe det overhovedet er muligt. Det gør mig glad, det giver mening og jeg føler at jeg lige præcis med det projekt kan gøre en forskel i et ellers lidt sølle liv – som jeg dog er lykkelig for at have fået lov til at beholde i denne omgang.

I år blev showet udsolgt på meget kort tid. Jeg glæder mig til at afvikle det på onsdag d. 21. oktober. Det bliver i år holdt på Solbakken på Frederiksberg. 

Indsamlingen håber jeg naturligvis at komme i mål med. 
Målet er 24.000 kr. Lige nu er indsamlingen på 18.385 kr.

Vil du hjælpe den på vej?
Min indsamling hedder ”Vi Knækker Cancer på Solbakken”.
Man kan give en donation på dette link, hvor man både kan skrive sit navn, en lille hilsen, en historie eller man kan være anonym. 

Alle beløb er velkomne:

Dette var et lille reklameindslag fra mig til fordel for kampen mod den modbydelige sygdom. 
Og samtidig en hilsen til alle jer, jeg ikke ser så tit og ønsket om et skønt, farverigt og smukt efterår.

Kærlig hilsen Gitte

Rødovre Star Club havde doneret 2 gavekort til et af klubbens arrangementer efter eget valg. Hvert gavekort omfattede adgang for 2 personer med dagens ret og en flaske vin. Nu håber vi, at de heldige vindere også vil bruge dem.

Vi var 6 fra Rødovre Star Club, der havde købt billet til aftenen.
Kate, Flemming, Annette, Kjeld, Kirsten og mig.

Vi varmede op hjemme hos Kate og Flemming, hvor de prøvede at slå os ihjel med en vodka med chili. De påstod at det var Gin og Tonic.

Vi tog så samlet bussen til Solbakken Bodega på Frederiksberg.

I år er det Solbakken, som har været så dejlig at lægge lokaler til. Solbakken – Byens Bar, Nordre Fasanvej 14, 2000 Frederiksberg.

Show dato: d. 21. oktober kl.17.30

Programmet for aftenen er næsten på plads!
Dørene åbner kl.17.30
Vi spiser en lækker middag kl.18
Jesper Skovgaard kommer og underholder med sit fantastiske Evergreens show. 
Trylle Mikkel kommer og overrasker os allesammen med et helt utroligt trylleshow for voksne. 
Der er mere underholdning på vej, så følg med 🙂

Hele aftenen har vi stort lotteri med fede præmier fra lokale erhvervsdrivende. 

Alle indtægter fra lotteriet går 100% til indsamlingen.

Billetter:

Show billetprisen er 250 kr. 
Med i prisen er en god middag, underholdning samt 2 stk lotterisedler.
Showbilletter skal købes på forhånd og kan ikke købes i døren. 
Der er begrænsede pladser.

Tusinde tak til alle gæster, der deltog i Knæk Cancer musik banko og Knæk Cancer showet på Solbakken – Byens bar 

Tak til alle jer, der ikke kunne deltage men alligevel købte masser lodder til lotteriet.

Tak til alle sponsorer af præmier til lotteriet. I var med til, at der blev solgt så mange lodsedler og der kunne deles så mange præmier ud til glade vindere.

Tak til alle sponsorer af lækker mad og flotte kager til den store Knæk Cancer buffet. Wow, hvor var det bare lækkert.

Tak til Peter Nørgaard og Tryllemikkel.dk – Den Fabelagtige Falbe -Tryllekunstner Mikkel Falbe og Jesper Skovgaardfor at underholde, more og imponere os allesammen.

Tak til Kim Jensen for at lægge lokaler til festlighederne på Solbakken – Byens bar

Tak til mine fantastiske, hjælpende ånder: Bettina, Maria, Sophia og Sofie. 

Tak til mine børn som lytter på mine skøre ideer og som hjalp med at hente mad, lotteri styring, ekstra indsamling af de sidste donationer.

Tak til mine forældre, der simpelthen bare er der 24/7, hvis der er brug for det.

Maleriet fra Henriette Birch Strøm blev solgt til Pia fra Vanløse.

Der blev sendt en masse store og små ekstra donationer ind i sidste øjeblik af de søde gæster til showet.

Det betød at vi tilsammen nåede målet og endda endte på den virkelig flotte side et godt stykke over målstregen.

Det samlede beløb vi endte på blev:

26.841 kr

Det bliver sendt ind til den store indsamling på Tv2 iaften.

Der vil også være et kort indslag om mine forberedelser til dette års Knæk Cancer indsamling.

Tak til jer allesammen for at bakke op.

Jeg håber vi ses næste år.

Jeg har allerede fundet støbeskeen frem.Masser god karma til jer allesammen.

Steen Jensen