24. december 2017
I år skulle det så igen være Store Jul, hvor hele familien skulle samles juleaften hos os.
Desværre meldte Christina, Kennet og Elton afbud, da de skulle holde jul med Christinas familie (Kirsten blev ikke glad), og Sarah udeblev ligeledes for at tage til Jylland til sin familie.
Det endte så med, at vi blev ialt 10 til juleand, juletræ og gaver.
Det lidt uventede afbud fra Christina og Kenneth gjorde madplanen lidt forvirret. Jeg havde købt tre ænder, hvilket skulle være rigeligt, men for meget, med disse afbud. Jeg nøjedes så med kun at tø to af dem op, men blev selvfølgelig undervejs bekymret over, om der så også var nok.
Derfor valgte vi for en sikkerheds skyld at stege tre andelår ekstra – dem har vi så stadig. De to ænder slog til, uden at der blev ret meget til overs. Jeg synes, at det er svært at beregne. Vi har stadig Mortens aften i klar erindring, hvor vi stegte 4 ænder, og havde mere end de to af dem tilbage.
Nå, men det gik jo fint juleaften, og ænderne blev rigtigt gode.
Pia havde traditionen tro sørget for Ris a la manden, og i år var der hele to mandelgaver – og en børne.
Selvom flere af vores gæster havde aftalt ikke at være på gaver, så var der alligevel rigeligt at pakke op efter maden.
Xander blev som sædvanlig aftenens topscorer mht antallet af modtagne gaver.
På trods af de kedelige afbud blev det en god og hyggelig aften
