År 1973. (21 år)

Hele året gik med en eneste ting. Jeg var soldat.

Der var dog heldigvis mange muligheder for at tage hjem om aftenerne og i weekender for at besøge kæreste, familie og venner, så der skete trods alt også andet.

I slutningen af året, hvor min soldatertid var ved at være ovre, kom der pludseligt et brev fra Datacentralen, hvor jeg tidligere havde søgt job. De tilbød mig at starte i et job som programmør i midten af december. På det tidspunkt var der stadig 14 dage til hjemsendelse, men start på jobbet kunne ikke udsættes, da jeg skulle starte uddannelse sammen med et hold af andre programmører.

Jeg ansøgte om at blive hjemsendt lidt før, men fik selvfølgelig afslag. Jeg måtte derfor takke nej til jobbet, men fik så istedet tilbudt at kunne starte som operatør i begyndelsen af januar.

Operatør var ikke lige det, jeg ønskede, men jeg takkede ja for at få foden indenfor.

Det viste sig jo så, at grunduddannelsen som operatør i store træk var identisk med uddannelsen som programmør, så min karriere som operatør kom kun til at strække sig over knapt et år, før jeg skiftede til programmør.

På det tidspunkt havde jeg ikke forestillet mig, at dette var begyndelsen på 44 års arbejde i samme firma.


Vælg at se årets begivenheder:

Soldat

Steen Jensen